Det synlige bidmærke var ikke til at tage fejl af.

Selvom meget er tilladt i MMA-buret, så er der klare grænser for, hvad man kan tillade sig i den brutale kampsport. 

Den grænse krydsede Igor da Silva natten til søndag, da han bed Andre Lima i overarmen, da de var i infight.

Det er første gang i UFCs historie, at en kæmper bliver diskvalificeret for at bide. Desuden kostede det en fyring for åben skærm.

»Det var to fremadstormende og ubesejrede kæmpere. Hvis du bliver frustreret og vil ud af kampen, så er der masser af måder at gøre det på, men det værste, du kan gøre, er at bide din modstander,« lød beskeden nærmest prompte fra UFC-boss Dana White.

»Nu bliver du fyret og mister dit livs største mulighed.«

Modstanderen Andre Lima har taget situationen med overskud, for han har ladet sig tatovere omkring området med tandmærkerne.

»Jeg blev fucking bidt-bonus,« står der, og det skyldes, at UFC-bossen har givet ham en bonus på knap 350.000 danske kroner efter episoden. 

Ikke en tand for meget må mand gå ud fra.

Se hvordan det så ud her: