Kendissen Janni Ree har politianmeldt to tidligere veninder for at chikanere hende og ægtefællen Karsten Ree.

De to kvinder er anmeldt for, at de for to uger siden blandt andet lagde et meget groft brev i postkassen ved villaen Vedbæklund, hvor ægteparret bor.

Brevet var direkte henvendt til rigmanden Karsten Ree, der er 77 år, og i 2008 tjente kassen på at sælge Den Blå Avis til det amerikanske selskab eBay.

»De skriver i brevet til Karsten, at jeg sidder og venter på, at han dør, så jeg kan arve en lejlighed i Hellerup, vi har investeret i, og at jeg var utro og så videre,« siger den 52-årige forsidefrue.

»De skriver i brevet til Karsten, at jeg sidder og venter på, at han dør, så jeg kan arve en lejlighed i Hellerup, vi har investeret i, og at jeg var utro og så videre,« siger Janni Ree.
»De skriver i brevet til Karsten, at jeg sidder og venter på, at han dør, så jeg kan arve en lejlighed i Hellerup, vi har investeret i, og at jeg var utro og så videre,« siger Janni Ree. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Selve brevet til Karsten Ree var anonymt, men Janni Ree fik også en meget lang sms fra den ene af de to kvinder, der havde en lignende tone.

»Altså, der står sådan noget, der gør allermest ondt på den ene part i ægteskabet. Det er rimelig grove ting, hvor man tænker 'hold da op',« siger Janni Ree, der er kendt for tv-serien 'Forsidefruer'.

Hun er chokeret over, hvordan de to tidligere veninder pludselig opfører sig.

»Det er skræmmende, hvem man lukker inden for sine døre. Det er folk, man tror, at man kan stole på, og pludselig kan de vende på en tallerken,« siger Janni Ree og tilføjer:

»Jeg har ikke engang været uvenner med dem. Jeg tænker, de har været misundelige eller sådan et eller andet. Det er så vildt.«

Kan du uddybe nærmere, hvem de er?

»Det er politianmeldt, så det kan jeg ikke. Men lad mig sige det sådan, at det ikke overrasker politiet. I hvert fald den ene har chikaneret andre mennesker før,« siger hun.

Har du selv sagt noget til de to personer, der kan have gjort dem så rasende?

»Nej, og jeg kunne forstå det, hvis vi var blevet uvenner og havde en uoverensstemmelse, men det havde vi ikke. Man får et chok, når det er to, man troede, man kunne stole på og var veninder med, der gør sådan noget,« siger Janni Ree.

Hør her B.T.s podcast 'Det, vi taler om':