Det tredie album produceres af Dennis Ahlgren

På det seneste har Thomas Buttenschøn fået mest medieomtale på grund af sin H.I.V. smitte.

Men det vil han snart lave om på.

Lige nu er den prisvindende sanger og komponist, der har solgt ikke færre end 50.000 eksemplarer af sine første to cd'er, nemlig i AabyRoad studiet i Århus.

Sammen med produceren Dennis Ahlgren, der før har hjulpet både Teitur og Tina Dickow, har Thomas udvalgt 15 nye sange. Og resultatet - Thomas tredie album - udkommer i slutningen af februar, 2010.

For at samle inspiration har Thomas tilbragt det sidste års tid med at rejse rundt i verden. Han vendte hjem med kufferten fuldt med nye sange.

Og når albummet er ude, så drager den sprudlende danske stjerne igen på turné.