Sådan får du Amanda Seyfrieds smukke smoky-eyes
Stjernens imposante robe med guldbroderier fra Alexander McQueen er siden blevet lovprist af utallige stil-eksperter, men mere interessant var Seyfrieds moderne fortolkning over temaet smoky eyes.
Den intense, sensuelle og tunge øjenmakeup - smoky eyes - havde Seyfried (eller stjernens makeup-artist, velsagtens) nemlig givet et geometrisk twist. I stedet for at begrænse sin smoky til lidt over øjenlåget, havde Seyfried malet overdrevne, opadgående vinger a la katteøjne ved øjets yderste krog. Seyfrieds smoky-remix er perfekt til julens og nytårets fester, og vil klæde de fleste, da de opadgående streger giver ansigtet et løft.
Gør Seyfried kunsten efter her:
MASTER SMOKY
Maybellines nyhed - Master Smoky - er både budgetvenlig og brillant! Brug den langtidsholdbare farvestift (konsistensen er blød og behagelig) til at tegne den tykke, opadgående streg fra øjenlåget og ud mod tindingen. Dette gøres bedst med rolig hånd, da stregerne skal være symmetriske... Ton de hårde streger ud med toneren, som findes for enden af Master Smoky. 59,95 kr stk (findes i fire farver) www.matas.dk
SKYGGER
Blød smoky-stregerne op ved at drysse lidt øjenskygge på dem. The Body Shops 'Smoky Eyes Palette' i farven 'Smoky Copper' indeholder fire tindrende øjenskygger, som du fæstner til Master Smoky stregerne med de to pensler, som paletten indeholder. 245 kr (findes i to varianter) www.thebodyshop.dk
GULD
Drys herefter lidt af Make Up For Evers glimtende 'Holodiam Powder' guldskygge på øjnene og ved øjenkrogen. 185 kr hos Sephora
DRAMATISKE VIPPER
Din katte-smoky fuldendes af generøse strøg med en god mascara. Yves Saint Laurents 'Shocking Faux Cils' giver fylde, længde og dramatik til selv de tarveligste vipper. 250 kr (findes i syv farver) www.magasin.dk
mest læste