Malene Bentzen fik sin identitet stjålet og sin konto lænset. Nu har hendes veninde gennem 15 år tilstået bedrageriet mod hende og mange andre.
»Hvor er det sindssygt! Det bliver jo vildere og vildere!«
Sådan udbryder Malene Bentzen, da BT præsenterer hende for punkterne i en retsmødebegæring fra Københavns Politi. Sagen er rettet mod en 37-årig kvinde, der har tilstået en lang række tilfælde af databedrageri. Kvinden har stjålet Malene Bentzens personlige oplysninger og brugt dem til at lænse hendes konto. Det, der ryster Malene Bentzen mest er, at tyven er hendes egen veninde.
»Det er jo utroligt. Jeg har kendt hende i 15 år, og vi har boet i samme opgang de sidste seks år,« siger Malene Bentzen.
I juli sidste år fortalte 34-årige Malene Bentzen i BT, hvordan hendes personlige oplysninger blev misbrugt af en identitetstyv. Falske annoncer blev oprettet i hendes navn og hendes konto blev brugt til at betale for køb af varer, hun aldrig så. Kontoen blev i alt lænset for 28.000 kr. og tyveriet fortsatte, selvom hun fik nyt betalingskort. Identitetstyveriet tvang hende til at lukke sin bankkonto og spærre adgangen til e-boks. Malene Bentzen overvejede sågar også at få nyt cpr-nummer.
»Jeg er fuldstændig meldt ud af det danske samfund. Det er dybt ubehageligt,« sagde Malene Bentzen dengang til BT.
Siden har politiet haft et gennembrud i sagen, og nu erkender en 37-årig kvinde fra Amager sig skyldig. Hun har overfor politiet indrømmet sit bedrageri mod Malene Bentzen og en række andre personer, og derfor kører sagen som en tilståelsessag. Retsmødebegæringen fylder 23 sider og kommer som et chok for Malene Bentzen. Hun havde aldrig forestillet sig, at hendes veninde kunne finde på den slags:
»Vi er gamle venner. Vi har haft en vild ungdom sammen og nu er vi naboer. Vi har været meget tætte. Hun har været i mit hjem et par gange hver uge til morgenkaffe, og jeg har aldrig haft mistanke om, at hun var kriminel,« fortæller Malene Bentsen.
Men kriminel - det er hun. Anklagerne mod den 37-årige kvinde fylder hele 23 sider. Af retsmødebegæringen, som BT har fået aktindsigt i, fremgår det, at kvinden har tilstået 278 tilfælde af kreditkortsvindel og databedrageri begået mod i alt 15 personer. Bedrageriet er hovedsaligt foregået ved, at hun har købt ting via internettet med stjålne kreditkortoplysninger og overført penge til sin egen konto og til en konto på et onlinecasino. Et af ofrene har fået sin konto lænset for hele 92.803 kr.
De personlige oplysninger har hun i to tilfælde fået ved at bryde ind i postkasser og åbne breve fra banken. På den måde har hun været i stand til at logge ind på offerets netbank. I et enkelt tilfælde har hun fået fat i et personnummer ved at ringe til sit offer og udgive sig for at være bankansat. Udover databedrageriet har hun også begået indbrud og oprettet falske annoncer på Den Blå Avis.
Malene Bentzen har aldrig fået svar på, hvordan veninden fik adgang til hendes personlige oplysninger, men hun har mistanke om, at det skete til en fest:
»Jeg havde en sammenkomst med nogle venner i juni måned kort før, det skete. Vi var nok 15-20 stykker, og vi var fulde. Hun må have fundet dankortet i min pung og taget billeder af det,« siger Malene Bentzen.
Sagen er endnu ikke berammet.
Det sker for flere og flere
Flere og flere danskere oplever at deres kreditkortoplysninger bliver stjålet og misbrugt. I en del af sagerne kender gerningsmanden sit offer i forvejen, mens det i andre sager er hackere, der står bag.
De kriminelle er for alvor kommet på nettet. Mens antallet af indbrud falder år for år, sker der en voldsom stigning i antallet af sager om databedrageri, hvor kreditkortoplysninger bliver brugt til svindel på internettet.
Fra 2015 til 2016 er antallet af anmeldte sager om databedrageri steget fra 15.399 til 19.321. Samme tendens tegner sig for 2017, hvor der i de tre første kvartaler var lige så mange databedragerier som i hele 2015.
I 2016 skete der ifølge Nets misbrug af Dankort og Visa/Dankort for i alt 104.584.000 kroner. Det er en stigning på 58 procent i forhold til 2015.
Vicepolitiinspektør Peter Reisz, der efterforsker denne slags sager ved Københavns Politi, fortæller, at tendensen skyldes, at kriminaliteten er flytter over på internettet.
»Når samfundet forandrer sig, forandrer kriminaliteten sig også. Vi ser, at tricktyverier og tyveri fra forretninger i stigende grad flytter over på nettet. For nogen føles det måske mindre kriminelt at stjæle via internettet end at gå ind i en fysisk butik og stikke noget under jakken,« siger Peter Reisz.
I en del af sagerne er gerningsmanden en bekendt til offeret, og det er ekstra krænkende for offeret, fortæller Peter Reisz.
»De får et knæk i deres tillid til omgivelserne ved at der er en person, de stolede på, som pludselig udnytter dem,« siger Peter Reisz.
Der findes ingen opgørelse over, hvor mange databedragerier, der sker i nære relationer. Men Peter Kruse, der rådgiver om IT-sikkerhed hos firmaet CSIS Security Group, fortæller om et boom i sager, hvor tyve finder personlige oplysninger i folks postkasser.
»I de senere år har vi set en stor stigning i den rene digitale identitetssvindel, hvor man får fat i personlige oplysninger via internettet og efterfølgende bruger dem til at begå svindel. Men den anden form for identitetstyveri, hvor man bryder ind i folks postkasser og stjæler deres personlige oplysninger, er begyndt at blive mere og mere populær,« siger han.
BT tegner her en profil af fire typer identitetstyve.
Den nære identitetstyv
Finder ofrene blandt venner, bekendte og familie. Ved at have offerets tillid får de frit adgang til deres personlige oplysninger. Politiet ser mange af disse sager blandt unge – hvor identitetstyven under dække af en privatfest affotograferer dankort med deres mobiltelefon.
Den fysiske identitetstyv
Finder sine ofre på offentlige steder. De skaffer oplysninger ved at stjæle tasker og punge eller ved at begå indbrud. Det sker også, at tyve skaffer sig adgang til lejligheder ved at udgive sig for at være håndværkere eller hjemmehjælpere.
Den digitale identitetstyv
En svindler der har digitaliseret sine metoder og nu opererer rent via internettet. De får fat i personlige oplysninger ved hjælp af snydemails, computervirus eller fra oplysninger der i forvejen er lækket på internettet. Det kan også ske, at de ringer og udgiver sig for at være en bankrådgiver.
Den organiserede identitetstyv
Er typisk tilrejsende kriminel fra Østeuropa eller de tidligere balkanlande. Får fat i personlige oplysninger ved simple gadetyverier, ved at aflure pinkoder i supermarkedet eller ved mere raffinerede tyverier, hvor der installeres en kortlæser og et lille kamera i hæveautomater, som gør tyven i stand til at læse kortets magnetstribe og aflure koden.
10 gode råd: Sådan sikrer du dig mod identitetstyveri
1. Beskyt dine passwords og pinkoder. Fortæl dem aldrig til nogen andre. Heller ikke personer, du stoler på.
2. Hav ikke betalingskort liggende frit fremme. De oplysninger, der står på kortet, kan IT-tyve bruge til at rippe din konto.
3. Kig jævnligt på din konto igennem. Bliver der overført beløb, du ikke kender til. Hold også øje med små beløb.
4. Tilmeld dig en sms-service. Nogle banker tilbyder, at man får en sms, hvis der sker transaktioner over en vis størrelse.
5. Hav altid din computer opdateret med de seneste sikkerheds- og antivirusprogrammer.
6. Lad være med at klikke på links eller åbne vedhæftede filer fra nogen, du ikke kender.
7. Opgiv aldrig dine personlige koder og Nem ID i mail. Ring til din bank, hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er sikkert at indtaste personlige oplysninger et sted.
8. Opgiv aldrig dine personlige koder over telefonen, hvis du er usikker på, hvem du taler med.
9. Tænk over, hvor og hvordan du skiller dig af med breve, der indeholder personfølsomme oplysninger. Det er en god idé at destruere brevene.
10. Spær dine kort, hvis du har mistanke om at de bliver misbrugt. Kontakt også politiet.
