Selvom man er royal er livet ikke nødvendigvis en dans på roser.

Det kan prins Nikolai erfare, efter han længe har forsøgt at få solgt sin 70 kvadratmeter store københavnerlejlighed.

Lejligheden er egentligt et byhus på tre etager, som ligger tæt på søerne i København.

Det fremgår af Boliga.

Tilbage i marts krævede prins Nikolai 5.250.000 kroner for lejligheden.

Prisen som prinsen bad om var tilsyneladende for høj, for allerede i juni slog han så en kvart million kroner af, og satte den til salg for 4.995.000 kroner.

Men det var så heller ikke nok. For i september skar han nemlig 400.000 kroner af prisen, så man nu kan købe lejligheden for 4.595.000 kroner.

Prinsen købte selv lejligheden for 4.100.000 kroner tilbage i 2019, så selv med de større nedslag i prisen, står han stadig til at tjene en klækkelig sum penge på salget.

Hvis du har lyst til at købe prins Nikolais lejlighed, eller blot er nysgerrig på, hvordan de royale bor, så kan du boligen her.

Det er anden gang, at prins Nikolai forsøger at sælge sin lejlighed. Tilbage i 2021 forsøgte han også at sælge lejligheden inden han skulle til Paris for at læse på Paris School of Business.