Selv med krav om bæredygtighed for firmaer er der en ting, der er helt sikker: Modebranchen bliver aldrig 100 procent bæredygtig.

Det indrømmer både tv-vært Sarah Grünewald og skuespiller Mathilde Norholt, der begge deltager, når CPH Fashion Week afvikles.

»Tøj er ikke bæredygtigt. Sådan er det bare. Men vi skal jo have noget på,« fortæller Sarah Grünewald til B.T.

Det samme fortæller Mathilde Norholt, der godt ved, at tøj aldrig kan være helt klimaneutralt.

»Men så må man jo gøre, hvad man kan. Jeg går for eksempel meget op i, om tøjet er re- eller upcycled (genbrugt red.)«

Sarah Grünewald havde sit aget mærke med til modeugen.
Sarah Grünewald havde sit aget mærke med til modeugen. Foto: Emil Helms
Vis mere

For første gang er Sarah Grünewalds eget tøjmærke Re-do blevet vist ved modeugen.

Det fik nemlig en særlig plads hos vennen Søren Le Schmidt, da hans show blev afviklet mandag.

Men selvom Sarah Grünewald er både glad og stolt over sit mærkes succes, har hun blandede tanker om modebranchen.

»Det er en vild branche at havne i for mig. Jeg går op i klima og økologi, og det kan man ikke gå helt så meget op i med mode. Hos vores brand tager vi så mange forbehold som muligt, og man skal kunne stå på mål for det, man laver, men det har været svært at være i en branche, hvor man ser så mange, der ikke går op i det og tager ansvar.«

Sarah Grünewald mener, at hun gør det rigtige for sit firma.

»Det er jo lidt fucked. Jeg har jo besøgt fabrikker, hvor jeg har været chokeret over, hvordan de producerer. Der skal produceres tøj, men vi skulle gerne nå der til, hvor det er genbrug af andet materiale.«

Mathilde Norholt har tidligere prioriteret, hvilke shows hun gik til under modeugen. Hun ville gerne vælge shows, der kunne vise, at de forsøgte at være bæredygtige.

»Men i år er det anderledes. I år skal jeg til to shows, og det er rent privat. Det er fordi, det er mine venner.«

Mathilde Norholt går meget op i, hvordan hendes tøj er produceret.
Mathilde Norholt går meget op i, hvordan hendes tøj er produceret. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Vis mere

Begge kvinder været en del af modebranchen gennem flere år, de går begge op i klimaet, og de har begge en stor følgerskare på sociale medier, hvor de også deler, at de er til modeugen.

Har du tænkt over, hvilket signal det sender, at du er til modeugen, når du samtidig også deler, at du går op i klimaet?

»Jeg ved ikke, hvilket signal det skulle være. Jeg synes, der er mange brands, der tager ansvar, og jeg er heller ikke en stor del af det. Jeg har min stand i Bella Centeret, så jeg skal ikke til særlig mange shows, men jeg ville da gerne med til alle. Det er jo fedt at blive inspireret af, hvordan andre mærker gør og tager ansvar,« fortæller Sarah Grünewald.

Bør influencere, og folk med mange følgere, varedeklarere, om de shows de er til, er nogen, hvor der bliver gjort en indsats for at være mere bæredygtige?

»Jeg skal ikke pege fingre af nogen. Hvis man ser noget, der gør en glad, så skal man da dele det. Hvis jeg ser nogen, der går op i alternative løsninger, så deler jeg det,« lyder det.

Skuespiller Mathilde Norholt har tænkt meget over, hvordan hun agerer i modebranchen.

Ifølge hende køber hun ikke meget nyt tøj, og hun forsøger altid at dele, når hun er sponsoreret af mærker, der er nøje udvalgt efter, om de forsøger at gøre noget ekstra for klimaet.

Tænker du, at du burde gøre mere ud af at dele, om de shows du er til under modeugen forsøger at være mere bæredygtige?

»Det har jeg faktisk ikke tænkt over, men det er da klart noget, som man godt kunne overveje. Jeg plejer at skrive, hvis jeg er sponsoreret af mærker, hvordan det hænger sammen hos dem, så det kunne jeg også godt gøre til shows,« lyder det fra Mathilde Norholt.

Cecilie Thorsmark, der er chef for Copenhagen Fashion Week, har udtalt, at der siden 2020 har været specifikke krav for at deltage i modeugen.

Det har betydet, at mærkerne har skullet bruge en vis procent bæredygtige materialer, og at de ikke må sende tøj til en forbrændingsanstalt.

Modeugen i København afvikles i uge fem.