Nu kan den smukke unge Harry Potter-stjerne Emma Watson også pryde sit formidable film-CV med at være universitetsstudent.

Skuespillerinden, der blev verdensberømt for sin karakter, Hermione, i film-sagaen Harry Potter, blev søndag student sammen med 2000 andre studerende fra Brown University.

Hun kan nu kalde sig selv bachelor i engelsk litteratur, og endda på det berømte Bown Universitet på Rhode Island, der er med på Ivy League-listen, der omfatter de otte mest anerkendte universiteter i USA.

Den 24-årige skønhed begyndte på skolen i 2009 - samme år som hun kunne kalde sig den bedst betalte skuespiller i det årti. Her fortalte hun om, at alle hendes klassekammerater blev meget overrakset af at se hende.

- På min første dag gik jeg ind i skolens kantine, og pludselig blev alle fuldstændig stille og vendte sig om for at kigge på mig, sagde hun til Sunday Times.

Emma Watson har ellers haft nogle travle skoleår, hvor hun blandt andet har indspillet film som, Harry Potter og Dødsregalierne, The Perks of Being a Wallflower, This is the End, og den nye bibelske fortælling af Noa.

Den engelske skuespillerdarling lagde et billede op på Twitter af sig selv stolt stående med den sorte studenterhue på hovedet.