En ængstelige dreng, som pigerne ikke havde øje for - undtagen når de kunne flette hans hår.
Se Martin Brygmanns teenagefotos her
Da han blev far, opgav han trommeslageriet, men valgte at kalde sig skuespiller for at få 'ble på brødet', som han siger.I dag: Martin Brygmann Om kort tid er Martin Brygmann ( f. 1963) vært ved Zulu Comedy Galla -en del af Zulu Comedy Festival fra den 28. august til 5. september, der omfatter mere end 100 arrangementer indenfor standup - se Zulu. dk. Desuden arbejder Martin Brygmann på et onemanshow, der får premiere til næste år på Bellevueteatret.
Martin Brygmanns teenagefotos: Drak bitter og guldøl i timen
1975: 12 år og pigernes hårmodelPigerne syntes, det var sjovt at give mig rottehaler. Så havde man jo også en kontakt til dem og var ikke bare deres ven.
Begge mine forældre er fritidspædagoger, og det var den store kærlighed, da de mødte hinanden på seminariet. De fik fire børn, hvor jeg er den sidste.
Som nummer fire i en flok bliver man jo en spradebasse med stor frihed, forældrerne er eksperter i opdragelse, og de har ikke så store forventninger til en.
Jeg blev født i Kølvrå ved Herning. Da jeg var otte måneder, gad jeg ikke bo der, så jeg tog mit gode tøj og flyttede til Glostrup og siden Avedøre.
AF SIMON RIEDEL
Martin Brygmanns teenagefotos: Drak bitter og guldøl i timen
1977: Bøvlet at være ung Som barn var jeg en meget bange og ængstelig dreng. Jeg var genert og turde ingenting. Min stemme gik ikke i overgang, før jeg var 16-17 år - jeg var den sidste i klassen, og det var også et mareridt.Jeg syntes i det hele taget, det var lidt bøvlet sådan at være ung og skulle træde ind i de voksnes rækker. De andre var så langt fremme, og jeg var bare drengeagtig med svigtende selvtillid.
Til en gammel elev-fest, hvor vi så hinanden for første gang i 25 år, gik jeg hen til skolens lækreste pige og spurgte:
- Hvorfor ville I ikke være sammen med mig?
Hun svarede: - Jamen du var jo alt for sød og sjov, men ikke nogen mand.
Vi mennesker peaker åbenbart forskelligt - og jeg var en 'late bloomer' - blomstrede sent.
Martin Brygmanns teenagefotos: Drak bitter og guldøl i timen
1983: Bandet 'Take five' Miss Mia var jeg kæreste med i et år, og vi flyttede sammen. Det var mens jeg spillede trommer i funkbandet Take Five. Jeg scorede Miss Mia, som også var discjockey på Radio Voice, på en turne i bandbussen, hvor vi sad på bagerste række, og pludselig holdt vi hinanden i hånden.Martin Brygmanns teenagefotos: Drak bitter og guldøl i timen
1979: Pot var godt Skolen var ikke noget for mig. Hver gang jeg mødte op i skolen, skulle der være rundbordssamtaler om, hvorfor jeg ikke kom der så tit. Det var blandt andet fordi jeg var nede i mosen, der lå 102 meter væk. Man måtte ikke ryge hash tættere end 100 meter fra skolen.Martin Brygmanns teenagefotos: Drak bitter og guldøl i timen
1982: Drak i klasseværelset Jeg holdt hovedet lige over en lommelygte og havde taget en badehætte på, der trak i øjnene, og sådan kom jeg til at se lidt asiatisk ud.Efter Bernadotteskolen gik jeg på Det Fri Gymnasium, og i en periode købte jeg en Guld Tuborg og en Gammel Dansk i aulaen, som jeg tog med op til timerne.
Jeg rørte ikke ved dem i starten, for jeg ville gerne ha' at sættet strakte til hele timen. Når det så var allermest kedeligt, så tog jeg lige en Gammel Dansk.
Elever og lærere sad tit med en øl.
Martin Brygmanns teenagefotos: Drak bitter og guldøl i timen
1986: I byen med Hella, Paprika og Peter Jeg stod her i skolegården på Rødovre Skole, hvor vi var i gang med at øve til forestillingen Sort Messe, der blev opført i Saltlageret. Dengang var jeg med som trommeslager. I 80' erne var vi en stor gruppe af mennesker, blandt andre Paprika Steen, Hella Joof og Peter Frödin, som mødtes i byen hver weekend - sådan lærte vi hinanden at kende.Martin Brygmanns teenagefotos: Drak bitter og guldøl i timen
1992: Endte som skuespiller Her havde jeg sat en teske på tværs inde i munden.Egentlig var min drøm at være trommeslager, men så blev jeg far og indså, at det gik ikke.
Der skulle nogle bleer på brødet, så jeg besluttede mig for at kalde mig skuespiller.
Det måtte briste eller bære. Peter Frödin havde fået jobbet med at lave fem minutters underholdning i programmet Transit, og DR ville parre ham med et af de mange etablerede navne.
Men han insisterede på, at det skulle være sammen med mig.
Det hed Karrierehjørnet, hvor jeg havde sådan en gennemsigtig kønshårsparyk på, og startede med at sige:
'Jeg har det ad helvede til' og så gav Peter mig gode råd, så jeg til sidst blev 'lykkelig'.
