Anklagerne mod den berømte rapper Sean 'Diddy' Combs er væltet frem de seneste måneder - og nu får han selskab af sin søn i rampelyset. 

For nu er rapperens søn, den 26-årige Christian Combs, blevet anklaget for vold og en række seksuelle overgreb ombord på en yacht i 2022. 

Det skriver The Guardian

Ifølge det britiske medie er hans far, 54-årige 'P. Diddy', anklaget for at medvirke i sagen. 

Den 25-årige kvinde Grace O'Marcaigh, der har lagt sag an mod 'Diddy'-familien, hævder, at turen blev solgt som en 'familietur', der derefter 'udviklede sig til den rene sexrejse'.

Dertil var både sexarbejdere og andre kendte inviteret med på cruiset. 

I den 31 sider lange klage står der også, at Cristian Combs angiveligt skulle have drugget hende og derefter tvunget hende til at give ham oralsex. 

Hun fortæller også, at hun informerede bådens kaptajn om hændelsen, men at hun mener, at Sean 'Diddy' Combs betalte ham for at forholde sig tavs. 

Sean 'Diddy' Combs advokat kalder klagen for 'endnu en omgang fabrikerede løgne'. 

Dette er blot den seneste af en lang række anklager, som rapper Sean 'Diddy' Combs står overfor.

I december anmeldte en anonym kvinde ham for gruppevoldtægt og sextrafficking, da hun blot var 17 år gammel.

Han er tidligere blevet beskyldt for at have bedøvet og begået seksuelt overgreb på en universitetsstuderende i 1991.

Før det, blev han af sin tidligere kæreste, R&B-sangeren 'Cassie' anklaget for løbende vold, seksuelt slaveri og voldtægt. Det søgsmål har han indgået forlig i.