Gwyneth Paltrow har de seneste dage været hovedperson i en retssag, hvor skuespilleren er anklaget for at være skyld i en voldsom skiullykke i 2016. Sagsøger, 76-årige Terry Sanderson, mener, skuespillerinden påkørte ham, mens Paltrow hævder, han påkørte hende.

Men udover sagens kerne har Gwyneth Paltrows valg af tøj i den grad også vakt opsigt.

Flere toneangivende medier har således beskrevet både prisen på skuespillerindens tøj, og samtidig forholdt sig til, hvad Paltrow mon prøver at sige med sin påklædning.

New York Times har navngivet tøjstilen courtcore, som dækker over, hvilket tøj der virker i retssalen, mens Vogue har døbt garderoben en 'jeg er uskyldig'-garderobe.

Også den danske modeekspert Chris Pedersen har bemærket, at Gwyneth Paltrows tøj først og fremmest er dyrt. Rigtig dyrt.

»Jeg er sikker på, at den der lyse cashmeresweater, hun bærer, koster, hvad der svarer til et års husleje for mange,« understreger Chris Pedersen, der er modeekspert og weekendredaktør på Dagbladet Børsen, om cardiganen Gwyneth Paltrow havde på under retssagens anden dag.

Gwyneth Paltrow på første dag i retten - i ført den hvide cardigan.
Gwyneth Paltrow på første dag i retten - i ført den hvide cardigan. Foto: RICK BOWMER
Vis mere

På første dagen trak hun i en grøn fakke, hvid sweater, og brune læderstøver. Med det blotte øje et noget underspillet antræk, men når man kigger nærmere på tøjet og særligt prisskiltet, der følger med, kan man se, at det altså ikke er billige klæder, den store stjerne render rundt i.

Frakken rygtes at være fra det ekstremt luksuriøse mærke 'The row', hvor en frakke koster op mod 20.000 kroner. Støvlerne er angiveligt fra det franske mærke Celine og koster 8.000 kroner.

»Det ville også være utroværdigt, hvis hun troppede op i H&M. Hun er en Hollywood-superstjerne, og det spiller hun på. Hun forsøger ikke at lade som om, hun er en af os,« siger Chris Pedersen.

Skuespillerinden på vej til retten  i ført den eksklusive frakke til en værdi til op mod 20.000 kroner.
Skuespillerinden på vej til retten  i ført den eksklusive frakke til en værdi til op mod 20.000 kroner. Foto: JIM URQUHART
Vis mere

Gwyneth Paltrow nægter sig skyldig i den påståede påkørsel på ski, og det har fået flere medier til at spekulerer i, om hun prøver at signalere uskyld gennem sit tøj.

I en tid, hvor pressen og sociale medier gør det muligt at følge med i hver en slibrig detalje, er det i følge Chris Pedersen ekstra vigtigt at gøre et godt indtryk i retten.

»Retssalen er traditionelt set et ekstremt privat rum. Og for prominente kvinder er det et rids i lakken, vi får lov at kigge på,« siger Chris Pedersen og forsætter:

»Men i nyere tid er retssalen i en amerikansk kontekst blevet meget offentlig, man skal ikke kun overbevise nævninge, man skal overbevise hele verden,« siger Chris Pedersen og understreger samtidig, at Gwyneth Paltrows sag bestemt ikke er den første sag, hvor kendtes tøj har vakt opsigt i retten:

Skuespillerinden går i følge eget udsagn meget op i miljøet, og drikker derfor vand af glasflaske. Også i retten.
Skuespillerinden går i følge eget udsagn meget op i miljøet, og drikker derfor vand af glasflaske. Også i retten. Foto: JEFF SWINGER
Vis mere

»Senest så vi det med Amber Heard og Johnny Depp, men også Winona Ryder, Martha Stewart og Anna Sorokin, har gjort sig bemærket i retten,« siger han.

Amber Heard blev beskyldt for at kopiere Johnny Depps tøjstil, mens Winona Ryder tog en Marc Jacobs kjole på til en retssag, hvor hun var beskyldt for at stjæle tøj af samme mærke.

Retssagen forventes afgjort torsdag.