(Denne klumme er på grund af tidsforskellen skrevet i timerne inden Mexicos Grand Prix)
KOMMENTAR
Træningsdagene her i Mexico City understregede, at Haas VF17 ikke befinder sig godt på low-downforce-baner - og at den er blevet overhalet af andre biler i det evige udviklings-race. At en småsløj Magnussen kunne slå Romain Grosjean i teamets interne kvalifikationsduel, beviste atter, at danskeren er på niveau med den betydeligt mere erfarne franskmand.
På de internationale linjer blev weekenden præget af en tiltrængt debat om bane-afgrænsning og kørestil, der udsprang af sidste weekends amerikanske grandprix. Her snuppede Max Verstappen (billedet) på sidste omgang tredjepladsen fra Kimi Räikkönen med en fræk overhaling, der kortvarigt sendte ham uden for banen og gennem det asfalterede afkørselsareal. Dommerne mente, at manøvren gik 'over grænsen', og den unge hollænder måtte på vej til sejrsskamlen give tredjepladsen tilbage til Räikkönen.
Verstappen kom i sin skuffelse med en række dumme udtalelser, som han her i Mexico måtte undskylde for. Men han fik sat gang i en debat, der kan skaffe de klare linjer, Kevin Magnussen og mange andre har efterlyst.
Danskeren er de seneste måneder blevet kritiseret af flere konkurrenter for sin aggressive kørestil. Men hvor Magnussens kørsel kun resulterede i sure og ikke specielt konstruktive kommentarer fra et par tøsefornærmede konkurrenter, ser Verstappens manøvre ud til at skabe en mere seriøs debat om kørestil i Formel 1.
For Verstappens overhaling uden for banen og Magnussens kørestil er på mange måder to sider af samme sag. Det handler om, hvordan kørerne skal opføre sig på banen.
I de seneste år har dommerne blandet sig mere og mere, og det har gjort Formel 1 meget 'velfriseret'. Der er langt mellem de spektakulære manøvrer, for de er i overhængende fare for at blive straffet. Derfor er det forfriskende med kørere som Verstappen og Magnussen, der kører til grænsen - og enkelte gange over.
Og misforstå mig ikke: Selvfølgelig skal der falde straf, når de går over grænsen. Men måske skulle man flytte grænserne for, hvad der er tilladt? Formel 1 er reserveret til verdens bedste racerkørere - lad dem dog i langt højere grad køre race, uden dommerne blander sig. Det betyder selvfølgelig ikke, at de må køre uden for banen for at overhale, som Verstappen gjorde i USA. Men her er problemet, at næsten alle moderne baner tillader den slags. I gamle dage havde man afkørselsarealer med grus eller græs.
Dem var der en naturlig respekt for - kom man derud, mistede man tid eller gik helt i stå. I dag er alt for mange afkørselsarealer asfalterede, og kun afgrænset fra banen med en stribe maling.
Der er dem - og nogle gange synger Kevin Magnussen også i dét kor - der antyder, at der bare skal bygges mure i udkanten af svingene. Men det er naturligvis ikke løsningen: Mure vil utvivlsomt skabe den fornødne respekt, men de vil også fjerne den margin for fejl, der skal være i en sport, der handler om at afsøge grænser.
På gadebaner, hvor hastighederne som regel er relativt lave, er mure acceptable (og der er ofte ikke plads til afkørselsarealer). Men permanente baner med mure gik senest af mode i foråret 1994, da Roland Ratzenberger og Ayrton Senna (billedet) med én dags mellemrum blev dræbt mod murene på Imola-banen.
Løsningen er, at man vender tilbage til afkørselsarealer med græs eller grus - de vil straffe fejl, uden der kommer nogen til skade. Og jeg ved, at det også er den løsning, som præsidenten for bilsportsforbundet FIAs kører-kommission, Tom Kristensen, vil plædere for ved et møde i den kommende uge.
