Emiliano Sala var stjernespilleren i franske Nantes. Og nu mødes en stor samling fans for at hylde ham.

Tidligere i denne måned blev han solgt til walisiske Cardiff City FC, som spiller i den engelske Premier League. Men inden han kom til bare at træne med sin nye klub, forsvandt han i et fly over Den Engelske Kanal.

Han skulle flyve til sin nye klub efter en afskedsceremoni i Frankrig, men flyet forsvandt på et tidspunkt, og siden har ingen hørt fra ham eller piloten, der styrede maskinen.

Myndighederne har sagt, at der er få chancer for, at de to er overlevet. Derudover er det kommet frem, at Sala var utryg ved at flyve med flyet, som også bragte ham fra Wales til Frankrig.

Borgerne i Nantes samlede sig tirsdag aften for at bede for den argentinske fodboldspiller, som var klubbens helt store stjerne, og som Cardiff købte for knap 130 danske millioner kroner.

Fansene lagde blandt andet gule tulipaner - samme farve som klubbens trøjer.

En fan af Nantes tører tårerne væk ved højtideligheden for Emiliano Sala, der forsvandt den 21. januar. (Photo by LOIC VENANCE / AFP)
En fan af Nantes tører tårerne væk ved højtideligheden for Emiliano Sala, der forsvandt den 21. januar. (Photo by LOIC VENANCE / AFP) Foto: LOIC VENANCE
Vis mere

Hundredevis af fans var mødt op, og som det ses på billederne var flere berørte.

 (Photo by LOIC VENANCE / AFP)
(Photo by LOIC VENANCE / AFP) Foto: LOIC VENANCE
Vis mere

Emiliano Sala var klubbens helt store profil (Photo by LOIC VENANCE / AFP)
Emiliano Sala var klubbens helt store profil (Photo by LOIC VENANCE / AFP) Foto: LOIC VENANCE
Vis mere

Derudover har en Twitter-bruger lagt en video op, hvor fansene synger Emiliano Salas navn.

Også i Cardiff mindes de spilleren, som de aldrig fik set grundet de tragiske omstændigheder. Sala skulle have trænet med første gang tirsdag. Cardiff aflyste træningen efter de tragiske nyheder blev dem overbragt.

Også i Cardiff mindes de spilleren, som de endnu ikke har fået mødt grundet de tragiske omstændigheder. REUTERS/Rebecca Naden
Også i Cardiff mindes de spilleren, som de endnu ikke har fået mødt grundet de tragiske omstændigheder. REUTERS/Rebecca Naden Foto: REBECCA NADEN
Vis mere

De lokale myndigheder har meldt ud, at de genoptager eftersøgning ved første lys onsdag morgen.