Emiliano Salas fly forsvandt mandag over Den Engelske Kanal, og Cardiff-angriberen frygtede at sætte sig ind i maskinen, før den lettede.

Det skriver engelske The Sun, som citerer flere franske. Emiliano Sala var i Frankrig for at sige farvel til sine gamle holdkammerater i Nantes, efter han for få dage siden blev købt af Premier League-klubben Cardiff City FC.

Men turen fra Cardiff til Nantes var ubehagelig, fortalte Sala til forsvarsspilleren Nicolas Pallois. De to spillede sammen i Nantes. Turen var 'bumpende, og han frygtede for sin sikkerhed på turen tilbage til England,' lød ordene.

Det lokale politi, som efterforsker sagen, har meldt, at der ikke er store chancer for at finde nogen i live. Politiet har indstillet eftersøgningen over natten for at genoptage den onsdag morgen.

Hos både Nantes og Cardiff City FC begræder man spillerens umiddelbare skæbne. Hos begge klubber bliver der lagt blomster til ære for den argentinske angriber og piloten, der fløj maskinen.

Hos Cardiff City FC aflyste man tirsdagens træning, som skulle have været Salas første, og i Nantes har man udskudt onsdagens pokalkamp til søndag.

Emiliano Salas mor og far har også udtalt sig i sagen. Faderen har sagt, at han føler sig desperat.

I Nantes bliver der lagt gule tuliapaner i samme farve som klubbens trøje til ære for Emiliano Sala REUTERS/Stephane Mahe
I Nantes bliver der lagt gule tuliapaner i samme farve som klubbens trøje til ære for Emiliano Sala REUTERS/Stephane Mahe Foto: STEPHANE MAHE
Vis mere

Sala blev for få dage siden Cardiff City FCs dyreste indkøb nogensinde.

Han kostede knap 130 danske millioner kroner.