Kasper Schmeichel tror aldrig, han vil glemme synet af Leicester-ejer Vichai Srivaddhanaprabhas dødsulykke.

»Jeg var på banen. Jeg vinkede farvel til ham, jeg så det hele ske. Det er noget, der altid vil blive hos mig, uheldigvis,« siger Kasper Schmeichel.

Den danske landsholdsmålmand har over for blandt andre Guardian sat ord på den tragedie, der for lidt over en uge siden kostede den thailandske klubejer livet uden for hjemmebanen King Power Stadium.

Her styrtede Vichai Srivaddhanaprabhas helikopter ned umiddelbart efter, at den var lettet fra midtercirklen på stadionet. Flere medier rapporterede herefter, at Kasper Schmeichel var hurtigt fremme ved den parkeringsplads, hvor den igen ramte jorden.

Det bekræfter han altså nu. Og den danske målmand fortæller også, at han i den forgangne uge har fået hjælp til at håndtere situationen, som han altså var øjenvidne til.

»Jeg har talt med folk. Klubben har været fantastisk, og alle har fået den hjælp, der har været brug for. Det er ikke et rart minde, men jeg har fået al den støtte, jeg har haft brug for,« siger Kasper Schmeichel, der efter lørdagens Premier League-kamp blev hyldet for et rørende interview.

Målmanden rejste sammen med resten af Leicester-truppen til Thailand umiddelbart efter lørdagens sejr, hvor de har deltaget i begravelseshøjtideligheder for klubejeren.

Om lørdagens kamp siger Kasper Schmeichel:

Leicester City's team captain Wes Morgan (3rd-R), goalkeeper Kasper Schmeichel (3rd-L), striker Jamie Vardy (4th-L), director of football Jon Rudkin (front-C) with team members and officials arrive at Wat Thepsirin Buddhist temple in Bangkok on the second day of funeral ceremony for Leicester City's Thai owner and duty-free mogul, Vichai Srivaddhanaprabha on November 4, 2018. - Players and staff from Leicester City arrive in Bangkok on November 4 to attend a mourning rite for the club's chairman, whose death last week in a helicopter crash stunned the Premier League club. (Photo by Lillian SUWANRUMPHA / AFP)
Leicester City's team captain Wes Morgan (3rd-R), goalkeeper Kasper Schmeichel (3rd-L), striker Jamie Vardy (4th-L), director of football Jon Rudkin (front-C) with team members and officials arrive at Wat Thepsirin Buddhist temple in Bangkok on the second day of funeral ceremony for Leicester City's Thai owner and duty-free mogul, Vichai Srivaddhanaprabha on November 4, 2018. - Players and staff from Leicester City arrive in Bangkok on November 4 to attend a mourning rite for the club's chairman, whose death last week in a helicopter crash stunned the Premier League club. (Photo by Lillian SUWANRUMPHA / AFP) Foto: LILLIAN SUWANRUMPHA
Vis mere

»Det føltes som en pokalfinale. Jeg har aldrig rigtigt haft den samme følelse på banen før, og jeg er virkelig glad for, at vi vandt. Jeg tror mest af alt, at alle var lettede. Der var ikke brug for en gameplan eller taktik. Det handlede bare om at få styr på vores følelser,« siger Kasper Schmeichel:

»Vi talte om, at vi bare skulle stå sammen og være det, vi altid har været: En familie. Vi talte om, hvor stolte vi har været af at være her - og være en del af det, han har opbygget.« Øverst i artiklen kan du se de rørende scener, da Leicester vandt med 1-0 over Cardiff

I alt fem personer blev dræbt i ulykken. Du kan se, hvem de alle er her.

Leicester-træner Claude Puel har mærket en tydelig forandring hos sine spillere efter tragedien for kun lidt over en uge siden.

Leicester-manager Claude Puel og Kasper Schmeichel (th.) ved begravelseshøjtidelighederne i Thailand.
Leicester-manager Claude Puel og Kasper Schmeichel (th.) ved begravelseshøjtidelighederne i Thailand. Foto: HANDOUT
Vis mere

»De vokser som mennesker, og det er en god ting. Vi vil ikke længere være de samme mænd, og jeg tror, at sammen må vi komme videre for at få styr på følelserne - og komme på rette vej,« siger Claude Puel.

Leicester spiller på lørdag sin første hjemmekamp efter tragedien. Det er mod Burnley. Kampen kan ses hos 6eren.

Her kan du læse Morten Bruuns klumme om Vichai Srivaddhanaprabha.