Danmark sidder over i sidste runde af EM-kvalifikationen, der åbnes med en hjemmekamp mod Armenien, mens Portugal kommer på besøg i Parken i den næste hjemmekamp.

Mens lodtrækningen til kvalifikationen til EM i Frankrig i 2016 ikke skræmmer livet af landstræner Morten Olsen, så er hans forhold anderledes til selve kampprogrammet. Morten Olsen er ikke begejstret for et slutprogram, hvor Danmark slutter ude mod Armenien og Portugal i de sidste to kampe, inden Danmark er oversidder i sidste spillerunde.

- Det er et problematisk kampprogram. Ulempen ved at være i en gruppe med fem hold rammer os, fordi vi er oversidder i sidste spillerunde. Det er problematisk, men det gælder alle holdene, med dobbeltprogram i oktober 2014 med en udekamp mod Albanien og en hjemmekamp mod Portugal, selv om det selvfølgelig er ens for alle hold, og med det nye koncept kun har to hviledage efter kampen i Tirana og før kampen mod Portugal i København, siger landstræner Morten Olsen, og uddyber om et program, der er udtrukket af et computerprogram på vegne af UEFA frem for de sædvanlige forhandlinger mellem de enkelte nationale forbund.

- Det er én hviledag mindre i forhold til tidligere kvalifikationsturneringer. Det rammer typiske mindre nationer som os hårdere end de landshold, der flere topspillere at vælge mellem. Det bliver også gældende for dobbeltprogrammet i september 2015 med hjemmekampen mod Albanien efterfulgt af udekampen mod Armenien, mener Morten Olsen.

Landsholdets EM-kvalifikationsprogram:

Kampdag 1: Søndag 7. september 2014:

18.00: Danmark-Armenien

20.45: Portugal-Albanien

(20.45: Serbien-Frankrig)


Kampdag 2: Lørdag 11. oktober 2014:

18.00: Armenien-Serbien

20.45: Albanien-Danmark

(20.45: Frankrig-Portugal)


Kampdag 3: Tirsdag 14. oktober 2014:

20.45: Danmark-Portugal

20.45: Serbien-Albanien

(18.00: Armenien-Frankrig)


Kampdag 4: Fredag 14. november 2014:

20.45: Portugal-Armenien

20.45: Serbien-Danmark

(20.45: Frankrig-Albanien)


Kampdag 5: Søndag den 29. marts 2015:

18.00: Albanien-Armenien

20.45: Portugal-Serbien

(20.45 Frankrig-Danmark)


Kampdag 6: Lørdag den 13. juni 2015:

18.00: Armenien-Portugal

20.45: Danmark-Serbien

(20.45: Albanien-Frankrig)


Kampdag 7: Fredag 4. september 2015:

20.45: Danmark-Albanien

20.45: Serbien-Armenien

(20.45: Portugal-Frankrig)

Kampdag 8: Mandag 7. september 2015:

18.00: Armenien-Danmark

20.45: Albanien-Portugal

(20.45: Frankrig-Serbien)


Kampdag 9: Torsdag 8. oktober 2015:

20.45: Albanien-Serbien

20.45: Portugal-Danmark

(20.45: Frankrig-Armenien)


Kampdag 10: Søndag 11. oktober 2015:

18.00: Armenien-Albanien

18.00: Serbien-Portugal

(20.45: Danmark-Frankrig)


Play off, første kampe: 12.-14. november 2015

Play off, returkampe: 15.-17. november 2015