FIFAs etiske komité mener, at 'der Kaiser' forhindrer opklaringsarbejde med sin tavshed.

FIFAs etiske komité idømmer den tyske fodboldlegende Franz Beckenbauer en bøde på 7000 schweizerfranc for ikke at bidrage til opklaringen af korruptionsanklager i forbindelse med VM 2018 og 2022.

»Hr. Beckenbauer samarbejdede ikke i forbindelse med en efterforskning i den etiske komité angående VM 2018/22 på trods af gentagne opfordringer om hans assistance, skriver FIFAs etiske komité i en meddelelse.