Olivier Giroud er en etableret verdensstjerne med masser af succes i fodboldverden.

Men han ærgrer sig over, at der er ikke er plads til homoseksualitet i en branche fyldt med testoron.

Det skriver Le Figaro.

Til avisen siger Chelsea-angriberen blandt andet:

»Da jeg så tyske Thomas Hitzlsperger springe ud i 2014, var det med emotionelt. Det var der, jeg fortalte mig selv, at det er umuligt at vise homoseksualitet i fodboldverden. I et omklædningsrum er der meget testosteron, drillerier og fællesbade...det er svært, men sådan er det,« siger han.

Hitzlsperger spillede blandt andet i Aston Villa i England og sprang først ud, efter han havde stoppet karrieren.

»Jeg forstår smerten og udfordringen ved at springe ud; det er en reel udfordring efter at have arbejdet med sig selv i årevis. Jeg er ultra-tolerant omkring det,« siger han og fortæller om, hvordan han selv er endt i slagsmål som følge af sin kamp for homoseksuelles rettigheder i fodboldverden:

»Da jeg var i Montpellier (by i Frankrig, red.), kom jeg i slåskamp på grund af, at jeg lavede Têtu (forsiden af fransk magasin, red),« siger franske Giroud og påpeger, at der stadig er rigtig meget arbejde at gøre for at acceptere homoseksuelle i fodboldverden.

Selv har han båret et regnbuefarvet anførerbind for at vise sin støtte, da han spillede i Arsenal.

Af aktive spillere er det kun svenske Anton Hysen og Minnesota Uniteds Collin Martin, som er stået frem, skriver CNN.

Olivier Giroud spiller som angriber for Chelsea FC i England. Han var en del af den franske trup, der vandt VM i sommer.