Den sydkoreanske film 'Parasite', som vandt en Oscar for 'bedste film', 'bedste originale manuskript', 'bedste instruktør' og 'bedste internationale film', storhitter lige nu i de danske biografer landet over.

Over 100.000 danskere har allerede købt billetter til filmen, og siden mandag, hvor filmen vandt fire priser, har over 100 biografer i Danmark valgt at vise filmen.

Derudover fortæller direktør for firmaet Camera Film A/S, Kim Foss, at instruktøren bag filmen Bong Joon Ho også har lavet en sort/hvid udgave, som også vil blive muligt at se i de danske biografer.

Bong Joon Ho siger selv, at det er en helt særlig oplevelse at se filmen i sort/hvid-format:

Bong Joon Ho står her med en af de fire Oscars han vandt.
Bong Joon Ho står her med en af de fire Oscars han vandt. Foto: DANNY MOLOSHOK
Vis mere

»Det bliver fascinerende at se, hvordan seeroplevelsen ændres, når en identisk film præsenteres i sort og hvid. Jeg så den sort og hvide version to gange, og den gav mig en underlige fornemmelse af, at jeg så en film fra gamle dage,« siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:

»Anden gang jeg så den, føltes det, som om at filmen blev mere realistisk og skrap. Den fremhævede også skuespillerens optræden og deres karakterer.«

Kim Foss oplyser, at de stadig ikke har den præcise dato på, hvornår det bliver muligt at se filmen i sort/hvid herhjemme.

Filmen havde verdenspremiere ved Cannes Filmfestival i 2019, hvor den løb med prisen 'Guldpalmerne'. Sort/hvid-udgaven havde verdenspremiere ved filmfestivalen i Rotterdam i januar.