De forsøger at advare så godt de kan, men deep fake-videoer af kendte værter fra tv-nyheder bliver mere og mere udbredt. 

For tiden er det TV 2-værten Ditte Haue og DR-værten Mette Bluhme Rieck, der prøver at gøre deres følgere på sociale medier opmærksomme på, at videoer, der florerer med de kendte kvinder, ikke er ægte. 

Der er derimod tale om deep fake-videoer, hvor værterne er manipuleret, så det ligner et rigtigt nyhedsindslag, og det er Ditte Haue og Mette Bluhme Riecks stemmer, der er manipuleret, så de taler om vægttabsprodukter og muligheder for at tjene kassen på bitcoins.

»Det her er ikke mig, det er ikke TV 2 nyhederne, og det passer ikke,« skriver Ditte Haue til sine stories.

Her har hun delt en video af noget, der ligner et normalt nyhedsindslag, men det værten siger, er ikke ægte.

I 'indslaget' reklamerer Ditte Haue for et onlinespil, hvor man kan tjene hurtige penge. 

Ditte Haues opslag på Instagram-stories. Foto: Privat.
Ditte Haues opslag på Instagram-stories. Foto: Privat.
Vis mere

Og det samme er altså sket for Mette Bluhme Rieck.

I et opslag på Instagram deler hun en video af 'sig selv', der anbefaler at trykke på en hjemmeside, hvis man er interesseret i et vægttab. 

»Vær utrolig opmærksomme på, hvad I bliver prakket på ude på internettet. Fake news er dødsensfarlige, i disse tider mere end nogensinde,« skriver hun til opslaget. 

Og hun har helt ret.

Det er nemlig bekymrende hvor meget misinformation, der florerer på nettet.

Det fortæller forsker fra IT Universitetet Aske Mottelson, der arbejder med netop deep fakes som et af sine områder, til B.T. 

»Det er da noget, vi skal være bekymrede over. Førhen ville det kræve et helt hold af folk at skabe en stor mængde misinformation, men i takt med teknologiens udvikling, så er det jo nærmest alle, der med meget få ressourcer kan skabe det her indhold, som vi ser i for eksempel deep fakes.«

Aske Mottelsen har igennem et studie undersøgt blandt andet, hvordan folk reagerer på deep fakes, og hvor let det er at spotte for 'normale' mennesker, at et indslag er falskt. 

»Vi har lavet undersøgelser, hvor folk skulle fortælle, om det de så var et falskt billede skabt med deep fakes eller ægte, og det er enormt svært at skelne for folk. Det er jo vildt problematisk, men det er sådan de teknologiske muligheder ser ud i dag.« 

Ditte Haues opslag på Instagram-stories. Foto: Privat.
Ditte Haues opslag på Instagram-stories. Foto: Privat.
Vis mere

Han opfordrer til, at hvis man vil forsøge at opdage en falsk video, reklame eller tekst, at man ser på detaljerne og indholdet. 

»Det er svært at give pejlemærker, for det jeg siger i dag, behøver ikke gælde i morgen, men jeg ville klart se på indholdet. Lyder det for godt til at være sandt, så er det det nok også. Derudover er det en god idé at dobbelttjekke historien, du bliver præsenteret for, i andre medier.« 

Ditte Haue skælder i en kommentar, som hun tagget Meta i, ud på firmaet bag de store sociale medier.

»Hvor er det bare ikke o.k., at Meta ikke stopper det her -og tænk på dem, der falder for snyderiet,« skriver hun.

Studiet som Aske Mottelsen laver om deep fakes på it Universitet er finansieret af Meta, der er dem, der ejer Facebook og Instagram, hvor mange af de falske videoer florerer. 

Er Meta gode nok til at sikre, at deres brugere ikke udsættes for misinformation? 

»Det er jo svært at svare på. De anerkender, at der er et problem, men der vil gå lang tid, før man kan udvikle de teknologiske løsninger, der vil være behov for. Det her er ikke noget, man løser i et snuptag.«

Og som det er lige nu, er der ikke noget at gøre, for teknologien er for let at få fat i. 

»Det er blevet lettere at få adgang til de her værktøjer, hvis man vil skabe misinformation. Misinformationen har hele tiden været der, men nu er det hurtigt og nemt at lave noget, der kan snyde folk.«

B.T. har også spurgt virksomheden Meta, der står bag Facebook, hvordan det kan være, at firmaer kan dele falske reklamer som ovenstående på deres platforme – og hvad de gør for at stoppe det.

I et skriftligt svar fra Metas presseservice lyder det:

»Vi forstår, at det er frustrerende. Vi bruger mange ressourcer på at komme det til livs – altså at man bruger offentlige personer til at vildlede folk. Vi ønsker selvfølgelig ikke disse annoncer på Facebook.«

B.T. har uden held forsøgt at få en uddybende kommentar fra Ditte Haue og Mette Bluhme Rieck.