Anette Heick og Jesper Vollmer beder allerede nu om tilgivelse fra venner og familie.

Det gør de, fordi de har truffet en beslutning, der ikke har mødt megen forståelse.

Instagram fortæller de således, at de har sat deres hus i Holte til salg.

»Og ja, der er stunder, hvor jeg selv tænker: er vi blevet vanvittige! Men patienten er helbredt, og et nyt hus venter på vores kærlige hånd,« skriver Anette Heick.

Det hus, de bor i nu, som altså skal have nye ejere, var da heller ikke det hus, de købte tilbage i 2018.

Her stod der et hus, som de valgte at rive ned, og så begyndte der ellers lidt af et byggeprojekt, som resulterede i et kæmpe træhus.

En potentiel køber skal da også have lidt på opsparingen, for det er blevet sat til salg for 15.495.000 kroner.

Men så får vedkommende til gengæld også syv værelser og en pool at boltre sig på – og i.

Hvad der venter forude på boligfronten, fortæller Anette Heick ikke, men alt tyder på, at parret er klar til at kaste sig ud i endnu et stort projekt.

»Vi elsker selve projektet, og vi glædes over at skabe orden, hvor der hersker kaos. Vi køber som regel det, ingen andre gider eje, og indtil videre har det været en god strategi.«

I mange år boede parret i Sverige, hvor de ejede to huse udenfor Malmø, men i 2018 vendte de snuden hjem til Danmark.