Den 34-årige engelske bodybuilder Neil Currey døde tilbage i september, da han blev fundet bevidstløs i sin lejlighed i Sheffield. 

Og nu er dødsårsagen klar. 

En undersøgelse har ifølge BBC vist, at Currey døde af et miks af et længerevarende steoridemisbrug samt påvirkning af både kokain og metamfetamin. 

Currey havde stor succes som bodybuilder, men han endte med at betale den ultimative pris for sin passion. 

Hans forældre er ikke i tvivl om, at det var det, der tog livet af ham. Steroiderne havde påvirket hans mentale helbred i svær grad. 

Nigel og Sandra Currey har i et interview i forbindelse med obduktion fortalt, at han var meget isoleret og deprimeret kort før sin død. 

Hos dem er der ingen tvivl om, at det massive stofmisbrug kostede ham livet netop, fordi det er så udbredt indenfor bodybuilding, lyder det fra de sørgende forældre. 

Currey nåede at deltage i jagten på at blive Mr. Olympia i 2022, men han kæmpede også her med at få livet til at fungere med sit misbrug.