Europas største økonomi er trængt.
I første kvartal i år voksede tysk økonomi blot med sølle 0,2 procent oven på et fjerde kvartal i 2023, hvor Tyskland havde en tilbagegang i økonomien på hele 0,5 procent. Men der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Den svage vækst, er nemlig godt nyt for en stor gruppe danske boligejere.
Det vender vi tilbage til.
Først et blik på tysk og europæisk økonomi lige nu:
Tysk økonomi, som har stor afsmittende effekt på ikke mindst nabolandenes økonomi, er ifølge chefanalytiker i Danske Bank Bjørn Tangaa Sillemann udfordret på flere områder.
Privatforbruget er faldende oven på inflationskrisen, hvor tyskerne har mistet købekraft. Boligmarkedet i Tyskland er kriseramt med markante prisfald de seneste to år, og Tysklands samlede økonomi er reelt ikke vokset siden 2019, skriver han i en kommentar til de friske BNP-tal.
Byggeriet har ligget underdrejet, men bidrager nu med en smule vækst, men slet ikke nok til at fjerne ordet 'krise', mener Bjørn Tangaa Sillemann.
»Krisen kradser stadig i industrien, som udgør en stor del af økonomien, men vi har set globale tegn på en vending, og virksomhederne ser nu også selv tegn på en vending,« skriver chefanalytikeren.
Tirsdag har vi fået for BNP-væskten i hele euro-området. Den landede på beskedne 0,3 procent i første kvartal i år.
Og mandag fik vi tal for inflationen i april i Tyskland.
Den landede på bare 2,2 procent, og tirsdag formidddag fik vi også tal for den samlede inflation i eurozonen. Den ramte2,4 procent, som markedet havde forudset, mens den såkaldte kerneinflation - hvor man ser bort fra energi og og uforarbejdede fødevarer - faldt fra 2,9 procent til 2,7 procent.
Det er godt nyt for en stor gruppe danske boligejere.
Lav til moderat vækst i Europas mægtigste økonomi og i euro-området og en europæisk inflation, der er ved at komme under kontrol, underbyggger markedets forventninger om, at chef for Den Europæiske Centralbank Christine Lagarde er ved at have styr på den økonomiske udvikling, og at hun derfor vil sænkle ECBs ledende rente fra i dag 4,0 procent til 3,75 procent ved det næste rentemøde 6. juni.
Rentenedsættelser bruges nemlig af ECB til at stimulere økonomien, da det både gør det billigere for forbrugerne og virksomhederne at låne penge, ligesom boligejere med variabelt forrentede realkreditlån vil skulle bruge en mindre andel af deres indkomst på at betale renter. Penge, som i stedet kan bruges på restuarantbesøg, ferierejser og lignende, som stimulerer økonomierne.
»Min vurdering er, at faldet i kerne- og serviceprisinflationen giver grønt lys til lempelser fra ECB i juni,« skriver chefstrateg i Nykredit Frederik Engholm i en kommentar til de nye inflationstal.
Det vil stort set smitte af i forholdet én til en på de danske, variabelt forrentede realkreditlån med kort rentebinding. De går under navne som Kort Rente og F-kort og får ny rente hvert halve år.
Får markedet ret, kan danske boligejere med de helt korte, variabelt forrentede realkreditlån altså se frem til at få en lavere rente, når deres lån skal rentetilpasses 1. juli i år. Markedet forventer, Lagarde vil sænke renten med yderligere 0,5 procent i andet halvår i år.
Boligejere landet over venter utålmodigt på, at renterne begynder at falde. Hvad skal der til for, at det sker, og er der en udvej, hvis renterne forbliver høje? Få svarene i denne episode af B.T.-podcasten 'Spar Kassen'.
