Det er den dårligste måling i 109 år. 

Faktisk skal man helt tilbage til 1915, året hvor kvinder i Danmark fik stemmeret, for at finde et dårligere valgresultat for Socialdemokratiet. 

Det viser en ny måling, som analyseinstituttet Verian (tidligere Kantar Public, red.) har lavet for Berlingske.

Blot 20 procent af danskerne vil nemlig i dag sætte kryds ved Socialdemokratiet, og dermed ville partiet miste hele 14 mandater, hvis der var valg nu. 

Målingen sender samtidig hele SVM-regeringen til vælgermæssig tælling.

I alt får regeringen blot opbakning fra 35,3 procent af vælgerne. 

Ved valget i efteråret 2022 fik partierne tilsammen 50,1 procent af stemmerne. 

Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, skriver blandt andet til Berlingske, at der kun er gået lidt over et år af valgperioden, »så vi har stadig tid til at skabe resultater for danskerne«.

Lyt til B.T.s politiske podcast Slottet & Sumpen her eller hvor du ellers plejer at lytte til podcast: