BTs nye klummeskribent Peter Astrup er journalist på BT. Tidligere har han været producer på Radio24syv og redaktionschef på Søndagsavisen. Han bor i Søborg med sin kæreste og deres tre drenge.Hans blogs er fyldt med humoristiske og skarpe brokkerier over alt hvad en familiefar med fuldtidsjob kan komme ud for i hverdagen.
BTs nye klummeskribent Peter Astrup er journalist på BT. Tidligere har han været producer på Radio24syv og redaktionschef på Søndagsavisen. Han bor i Søborg med sin kæreste og deres tre drenge.Hans blogs er fyldt med humoristiske og skarpe brokkerier over alt hvad en familiefar med fuldtidsjob kan komme ud for i hverdagen. Foto: Sarah Christine Nørgaard

Peter Astrup er BTs nye klummeskribent. Han er journalist på BT. Tidligere har han været producer på Radio24syv og redaktionschef på Søndagsavisen. Han bor i Søborg med sin kæreste og deres tre drenge. Hans blogs er fyldt med humoristiske og skarpe brokkerier over alt, hvad en familiefar med fuldtidsjob kan komme ud for i hverdagen.

Du står i køen i Netto. Der har du stået i 15 minutter. Blandt andet fordi dankortautomaten pludselig brød sammen, og en ældre dame vendte tilbage efter at have forladt butikken, fordi hendes femkronersrabat på tomater ikke var slået ind.

Nu er køen monsterlang. Der er stadig adskillige kunder foran dig, men du skimter målet. Kassedamen kigger op og ud på køen. Hun stikker hånden ind under disken og trykker på en knap et sted derinde. Ding, ding, ding, lyder det i hele butikken.

Naser Khader Bylinefoto2011

Du ved, hvad det betyder. Det betyder nemlig; ’lige om lidt kommer der en anden medarbejder og åbner en kasse mere.’ Et kort øjeblik ånder du lettet op, men så spotter du en mand vade direkte over til butikkens eneste anden kasse og lægge sine varer op på båndet. Han har overhovedet ikke stået i kø ligesom dig. Få sekunder efter kommer endnu en Netto-ansat person og siger; ’jeg åbner herovre.’ Præcis der hvor denne opkomling har placeret sig.

Du syder og koger inden i. Ham der sprang jo over i køen. Hvem kan den formastelige person dog være?

Tjo… Det kunne sagtens være mig. Jeg står ofte og lurepasser på lange køer og lytter efter klokker, der blidt signalerer, at nu åbner en ny kasse. Inden klokken ringer, så kan jeg småshoppe lidt videre i det pågældende supermarked.

Jeppe Søe

Jeg har nemlig observeret et interessant fænomen. Selvom der ringer en klokke i supermarkedet, som alle ved betyder, at nu åbner der en ny kasse, så er der ingen andre kunder, der forlader køen, som de befinder sig i. Heller ikke selvom den er så udsigtsløs, som E20 efter et større uheld på sommerhusskiftedag. I stedet står de alle sammen febrilsk og vifter med hænderne, mens de prøver at spotte den tilkaldte medarbejder bevæge sig mod kasselinjen.

Det er ligesom først, når den pågældende tilkaldte ekspedient siger; ’nu åbner jeg kassen,’ at der kommer fut i de ventende kunder. Så bevæger de sig mod den nyåbnede kasse 2.

Men jeg går derover, inden ekspedienten kommer. Jeg lægger mine varer op, og få minutter efter er jeg ude af butikken. Jeg hader også at stå i kø.

Imran Rashid BYLINE

Det samme gør sig gældende i supermarkeder, hvor der slet ikke er nogen ringeklokke. I stedet er der en robotdame, der siger; ’medarbejder til kasseåbning’ på flydende højtalerdansk. Men på trods af dette totalt umiskendelige signal, så er flokmentaliten den samme. Ingen bevæger sig over mod den anden kasse alligevel. Her står kunderne i stedet også febrilsk og spejder mod bagenden af butikken.

Ja, bortset fra mig altså, som for længst er gået over til den anden kasse. Som regel uden overhovedet at have stået i kø.

En af mine gode venner skældte mig ud for noget tid siden, da jeg fortalte den historie. Han mente jeg var asocial. De andre havde stået i køen længere. Jeg sprang over, sagde han.

Næ… jeg stiller mig i en helt anden kø. Der var ikke nogen kø før. Så var jeg den første. Der er jo ikke noget i vejen for, at andre gjorde det samme. Jeg skubber og møver heller ikke for at komme derover. Jeg går bare derhen og håber, at det nu også er den kasse, der åbner. Jeg tager sjældent fejl.

Hvis der er af og til er en sur mand (det er ofte mænd), der brokker sig, så lader jeg dem bare komme foran uden nykker. Jeg skændes ikke med fremmede i fuld offentlighed. Det er sådan noget subsistensløse alkoholikere og midaldrende mænd med sportsvogne nedlader sig til.

Men det er sjældent, at nogen brokker sig direkte. Det sker langt oftere, at folk fnyser åbenlyst ud i luften eller bander for sig selv, så det dårligt kan høres og efterlader andre med varig tvivl om man lige lod sig fornærme eller om man stødte ind i en person, der har svært ved at kontrollere sine nasale ansigtsfunktioner.

Men, kære supermarkedskunde, det er ikke mig, der springer foran i køen. Jeg stiller mig blot i en anden kø inden den rigtigt opstår.

Du kan spørge dig selv om, hvorfor det lige konstituerer nobel skik og brug at vente på beskeden, ’jeg åbner herovre,’ før du forlader den ene kø til fordel for den anden. Det er jo ikke sådan, at ekspedienten er en slags startpistol, og du deltager i et atletikstævne. Gå da bare derover.

Ellers så lad være at brokke dig.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook