Vi skal blive bedre til at tale positivt om vores faglige kompetencer, og så skal vi tage et opgør med forestillingen om, at vi skal være perfekte på jobbet. Det siger leder af HK’s karrieretelefon, Louise Theil.
Mange danskere bryder sig ikke om at tale for højt om egne evner eller sætte ord på, hvad de er gode til i deres arbejdsliv. Og det er en skam, for de fleste kan nemlig mere, end de tror. Det siger leder af HK’s karrieretelefon, Louise Theil, der til daglig rådgiver om jobsøgning og faglig udvikling og sparrer med fagforeningens medlemmer, når de er udfordret i deres arbejdsliv.
”Det, jeg oplever som den største forhindring, er folks selvkritik, forklarer Louise Theil.
”Den måde, vi ser på os selv, kommer til at skinne igennem i måden, vi fører os frem i verden på. Tror vi ikke på vores egne evner, kommer vi heller ikke til at fremstå som stærke eller troværdige over for dem, vi møder”, vurderer hun. Og det kan koste drømmejobbet eller forfremmelsen og gå ud over den daglige trivsel på arbejdspladsen.
12-tals-mentalitet
Ifølge Louise Theil skal vi blive bedre til at sætte ord på vores egne evner og kompetencer, ligesom vi skal lære at se os selv i et klart lys, hvor vi kigger nøgternt på de ting, vi kan, uden at dømme, om det er godt nok.
”Vi tror, vi er realistiske, når vi i virkeligheden er enormt selvkritiske. Folks vurderinger af egne evner er næsten altid lavere end det, som andre vil vurdere dem til. Men jeg oplever, at når de jobsøgende først går i gang med at kortlægge deres kompetencer og går lidt strategisk til værks, så får de faktisk også selv øje på, hvad de kan”, forklarer hun.
At blære sig er en kunst i sig selv, og nogle gange kan det hjælpe at have andre til fortælle én, hvad man er god til.
Ifølge Louise Theil har mange af de medlemmer, hun rådgiver, en urealistisk forestilling om, hvad arbejdsgiveren forventer.
”Mange har en overbevisning om, at man skal være perfekt i et job, og kan man ikke opfylde alle ti punkter i jobopslaget, så søger man ikke. Det er sådan en 12 tals-mentalitet, hvor der ikke er plads til fejl. I stedet for at kigge på, hvad vi kan, så kigger vi på, hvad vi mangler på vores CV”, siger hun.
Ifølge Louise Theil handler det ikke om at være ufejlbarlig, men om, hvordan man håndterer det, når fejlene opstår.
Læs mere om, hvordan du kan få den bedste start på din karriere
”Et job er en lang uddannelse”
Louise Theil opfordrer de medlemmer, hun rådgiver, til at søge jobs, selvom de måske ikke opfylder alle krav i stillingsopslaget. Det er nemlig de færreste arbejdsgivere, der forventer, at nye medarbejdere kan alt, når de starter i et job. Det kan Thomas Edelmann, sektionsleder hos DSB, skrive under på. Han er chef for 30 ansatte og har haft mange jobsøgerne i den varme stol.
”Man behøver slet ikke at kunne det hele, når man starter. I rigtig mange jobs vil du alligevel skulle sætte dig ind i nogle helt nye områder, som er særlige for den pågældende virksomhed”, fortæller han.
Til gengæld er det vigtigt at vise, at man er villig til at lære, understreger Thomas Edelmann.
”Man skal have modet og lysten til at lære noget nyt. Jeg plejer at sige til mine medarbejdere, at et job jo bare er en lang uddannelse. Det tager tre måneder at komme ind i arbejdet, et år at lære det, og to år at blive god til det”.
Og netop evnen til at sætte ord på viljen og motivationen, er afgørende, når man søger job, fortæller Thomas Edelmann.
”Jeg vil da langt hellere ansætte en, som kommer og siger, at ”det der, det kan jeg da sagtens lære, jeg har lært så meget andet i mit liv”, end en der sidder og tøver og virker som om, at det måske bliver for svært”, siger Thomas Edelmann.
At søge nedad
Mange tvivler så meget på deres kompetencer, at de ender med at søge jobs, de er overkvalificeret til, fortæller Louise Theil. Men det kan gøre en arbejdsgiver skeptisk, forklarer hun.
”Kommer der en ansøger ind, der har søgt lidt nedad, kan det faktisk sende et dårligt signal og få arbejdsgiveren til at tænke ”Hvad får du ud af det her? Du er jo væk igen om et halvt år!” Derimod kan en ansøgning fra en de har søgt lidt opad, blive velmodtaget, fordi vedkommende skal stå en lille smule på tæer og gøre sig ekstra umage”, slutter Louise Theil.
