En papegøje, der var strandet i tre dage på taget af et hus i London, England, viste sig at bruge bandeord overfor de brandfolk, der var sendt afsted for at redde den.

Den sagde simpelhen velkommen til brandfolkene med ordene: 'Fuck off'.

Brandfolk fra Londons Fire Brigade blev kaldt ud for at redde Jessie, en turkis og gul ara-papegøje, der havde tilbragt tre dage på taget af et hus i Edmonton i det nordlige London.

Fuglen var stukket af fra sit hjem i nærheden, og den britiske dyreværnsorganisation RSPCA tilkaldte brandvæsenet mandag, da Jessies ejere ikke kunne lokke den ned. Det skriver avisen The Telegraph.

»Jessie havde siddet på det samme tag i tre dage, og der var mistanke om, at den havde slået sig, og det var derfor, den ikke ville komme ned,« sagde brandmanden Chris Swallow, som var på stedet.

Redningsmanden havde en skål foder med for at lokke papegøjen ned fra taget.
Redningsmanden havde en skål foder med for at lokke papegøjen ned fra taget. Foto: Paul Wood / London Fire Brigade
Vis mere

Redningsholdet sendte hurtigt en frivillig op ad stigen. Han havde en skål med foder med til fuglen og et hvidt håndklæde til af fange fuglen med.

Han havde også fået besked fra fuglens ejer, om at fortælle Jessie 'jeg elsker dig', for at overtale den til at komme med ned.

Forsøgene på at lokke papegøjen med sig så først ud til at bære frugt. Den fortalte i hvert fald sin redningsmand, at den også elskede ham!

Her er papegøjen lige ved at gå i fælden.
Her er papegøjen lige ved at gå i fælden. Foto: Paul Wood / London Fire Brigade
Vis mere

Men så tog den for alvor fat med næbbet og slyngede en tirade af mod brandfolkene, som den bad om at 'fucke af'.

»Vi fandt ud af, at den havde et lidt slemt ordforråd og blev ved med at bande, og det morede vi os over,« sagde Chris Swallow.

Hedigvis stod det hurtigt klart, at Jessie ikke var kommet til skade.

I hvert fald fløj hun hurtigt over på et nyt tag, inden det lykkedes brandfolkene at få hende ned, og forene Jessie med sin ejer.