To år er det siden, Tobias Trier debuterede med anmelderroste »Bag de blå persienner«, som solgte 7.000 eksemplarer og betød, at han har kunnet køre en næsten konstant turné siden. Hvilket igen har givet ham mange spalter og minutter i medierne.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Et klart plus for en debutant. Men man skal også passe på, indrømmer Troels Triers og den afdøde forfatter og grafiker Dea Trier Mørchs søn, da vi møder ham i privaten på Østerbro i København i forbindelse med hans nye album »Sandheden om Britina Castello«, der udkommer i dag.»Der er en fare for at blive bekræftet på et forkert grundlag, fordi man bliver et fikspunkt, hvor man ikke er normal. Der har helt klart været situationer, hvor jeg kunne mærke, at jeg var på vej til at blive arrogant, fordi jeg vænner mig til at sole mig i min musik i stedet for at få opmærksomhed som menneske. Men jeg tror, jeg er meget godt rustet til at tænke over de mekanismer, fordi min far har været i noget af det samme,« siger den 28-årige kunstnerpode.
|
Tobias til nu Medkomponist og musiker i forestillingen »Le og alle er lig«, Kanonhallen 1993. Tekst og musik til »Sigrids Dagbog«, Jerusalem 1994 og Rundetårn 1995. Komponist og medvirkende i »Absurd musikoptræden«, Turbinehallerne 1995. Komponist til Kulturbyprojektet »Explore Europe«, Arken og DR 1996. Komponist til kortfilmen »Tempo«, premiere i Cannes 1999. Komponist til animationsfilmen »Alice Alice«, Filmhuset 1999. Optræden med »Sigrids Dagbog« i Krakow, Polen, 1999. Oversætter og iscenesætter af teaterstykket »Den sorte svane«, Odense Teater 2000. Skrev og opførte »Mobilsymfoni«, en symfoni for mobiltelefoner, til Århus Festuge 2001. |
Og når nu han selv kommer ind på sin far: B.T. ville allerede for to år siden gerne have et dobbeltinterview med Junior og Senior, men dengang afviste Tobias, fordi han ville vise, at han kunne stå alene. Det har han så bevist nu. Men han vil stadig ikke stille op med far. Nu skal musikken have lov at stå alene.
»Det, jeg prøver med min musik, er at fjerne fokus fra mig som person, fordi musikken dybest set er større end mig eller nogen anden person. Hvis jeg reducerer min musik til at være et spørgsmål om mig og min far, så gør jeg musikken en bjørnetjeneste.
Jeg føler mig som en musikkens tjener, og det er vigtigere end at fortælle vores historie, hvor interessant den end er. Det ville modarbejde mine intentioner med musikken. Forvirre billedet,« forklarer Tobias Trier der også er glad for, at hans far har holdt ham ude af sin musik.
»Da jeg var 15 år og følte mig som en Jimi Hendrix på guitaren, tænkte jeg, hvorfor han ikke tog mig med i sit band i stedet for en eller anden gammel hippie. Men nu er jeg glad for, at han holdt mig ude, så jeg har min helt egen musik,« siger Tobias der nærmest voksede op i sin fars 70er-socialistiske musik- og showkollektiv Røde Mor med blandt andre Erik Clausen og Leif Sylvester.
Faktisk startede Tobias med at øve på Røde Mors' instrumenter, og ligesom på debuten har han også denne gang en Røde Mor-sample med.
Fra Benny til Hustlers
Men ellers er den finurlige og legesyge musikmager inspireret lige dele af sine forældre, Benny Andersen, Niels Hausgaard, C.V. Jørgensen, Steffen Brandt, Søren Kragh-Jacobsen, Østkyst Hustlers, Love Shop og Beck.
Det har det skæve talent denne gang brugt til at skabe et decideret konceptalbum om den 30-årige medie-desperado Britina Castello, der i stil med Robinson-, Big Brother- og så videre-deltagere går på TV i et forsøg på at blive til noget. Britina starter med at være med i reality-erotikprogrammet »Totusind og én nat på slottet« og går siden via egen TV-station, mand, elsker, mislykket eksportforsøg til Afrika, ruin, psykisk nedtur og mordtrusler til selvmord.
»Andre genrer som film og bøger bruger i høj grad koncepter, men i musik er det, som om der har været en frygt for at være for højtidelig. Men min musik er så uhøjtidelig, at det ikke gør noget at svinge sig op på en sammenhæng, hvor mine referencer i de forskellige sange binder det hele sammen,« siger Tobias Trier, der dermed tilslutter sig koret af reality-programmernes kritikere.
»På den led mener jeg sådan set, at jeg er side om side med dronning Margrethe, som i sin nytårstale sagde, at der var fare for at vi isolerer os i vores små hjem. Det - synes vi - er en foruroligende tendens,« siger Tobias Trier med et klassisk dobbelttydig smil.
For faktisk kan han godt være svær at tyde. Er han sjov eller alvorlig?
»Det har jeg også selv svært ved at finde ud af, og jeg tror også, min musik kan være svær at finde ud af. Men jeg synes, det nye album er båret af en energi, som giver lyst til at danse. Og det er mere befriende, fordi man ikke føler, man sidder så meget på skødet af mig som på det første, meget personlige album. Til gengæld har jeg flere vinkler på livet, såsom AIDS-medicin, bankvæsen og journalistik.«
Og sorg, kunne man tilføje. Albummet indeholder nemlig to sange om at miste, og det er dedikeret til Tobias' mor, der døde af kræft i maj.
»Det var absurd at lave denne hopla-energiske plade, samtidig med at hun blev syg og døde. Det gav jo lyst til at lave noget helt modsat,« siger Tobias Trier, der lever med et kæmpe savn.
»Man kan ikke vide inden, hvor meget man kommer til at savne, men det er helt forfærdeligt. Da hun levede, tænkte jeg ikke over, hvor afhængig jeg var af hende, og hvor meget jeg elsker hende. Men en mor er jo den eneste, der har præcis den rolle for én, og det mærker man først rigtigt, når hun er væk.«
