Efter forrige nats fulde-kørsel fortalte Paris Hilton fredag om episoden, hvor hun fik frakendt kørekortet efter at have kørt for stærkt med promiller i blodet.

- Ved du hvad, det var ingenting. Jeg havde været i gang med at lave musikvideoen til min nye sang, 'Nothing in this World', og da vi sluttede klokken ti gik jeg og min søster ud og spiste, og bagefter tog vi til et velgørenheds arrangement, sagde hotelarvingen til studieværten Ryan Seacrest på den amerikanske radio-station La.A's 102.7 KIIS FM.

Til velgørenhedsarrangementet havde Paris fået en tequila for mange på tom mave, og på vej til burgerbaren blev hun så stoppet af politiet fordi hun kørte for stærkt i hendes Mercedes SLR.

Hun havde så lige drukket en margarita for mange, og derfor så politibetjenten sig nødsaget til at tage Paris med på stationen.

- Der var mange paparazzier i området, så jeg tror de (politiet.red) ville skabe et eksempel. De sagde endda at der var folk der så på optrinnet, og derfor ville de ikke give mig specialbehandling.

Det kunne jeg godt sætte mig ind i. Jeg var kun derinde (på politistationen.red) i 15 minutter, og var så ude igen, sagde Paris Hilton og sluttede af med at sige hun var overrasket over den massive medie-dækning af hendes liv, og at det har ramt hendes følelser at det hele er blevet blæst sådan ud af proportioner.