Man morer sig, men meget få numre giver anledning til at grine igennem. Og de store smil er det småt med i denne revy, der mest bærer præg af rutine.
En ”uforglemmelig revy” lover direktøren Torben 'Træsko Pedersen' i programmet. Nu er ”uforglemmelig” store ord, og mindre kan da også gøre det for en sommer revy. Men det er for meget mindre denne gang i Cirkusrevyen. Den skuffer i år. Ikke mindst os, der kan huske hvor forrygende, den var i fjor, da den var helt i top og fik fem B.T.-stjerner.'Festlig, flot og forrygende,' bliver der også lovet i programmet. Og ret skal være ret: Flot er den. Festlig? Sådan da – men forrygende er den desværre ikke! Dertil er der for meget rutine. Man morer sig, men meget få numre giver anledning til at grine igennem. Det foregår i en scenografi af pangfarver og med dansenumre, der ikke rigtig flytter sig. 'De store smil er rar terapi,' synger holdet i åbningsnummeret. Men netop de store smil er det småt med i denne revy, der mest bærer præg af rutine.
Den eneste tekst med virkelig svirp og brod handler om mulige kompromisser mellem 'os' og 'dem': Ulf Pilgaard synger om at kombinere æresdrab med flødeskumskager og sammenlægge jul og Ramadan ('sæt en kamel foran julemandens slæde, i stedet for rensdyret.')
Henrik Lykkegaards evner som klovn får vi lov at glæde os over i et par numre: han fløjter duet med en kedel og gøgler som afstumpet, dansende dværg. Han ser også stadigvæk sjov som statsministeren. Men revy-smeden Carl-Erik Sørensen har før haft mere held mede teksten…selv om det er skægt, når statsministeren siger: - Kan vi ikke blive fri for den evindelige snak om tog, der ikke går til tiden….det gør Marianne Jelved jo heller ikke!.
I det hele taget: de Radikales leder får hug. Sjovest i Henrik Lykkegaard tekst, hvor Lisbet Dahl synger til den svindende vælgerskare på Osvald Helmuths gamle hit: ”Kom hjem, kom hjem. Oh, kom dig hjem!”
Revyens sjoveste nummer er skrevet af Ditte Hansen og viser os et par 'forældre mod politibrutalitet'. De dukker op med chokoladekage og brosten til deres 15-årige bz’er datter og slutter: 'Kom hjem, så skal vi nok sætte nogle grænser…hvis du syns’!'
Ditte Hansen er også fint maskeret som Ritt Bjerregaard der møder Faderhusets forkvinde, Ruth, i en sketch fuld af sjove bogstavrim som 'Herut, Ritt!' og 'Har du fortrudt, Ruth?' Men alt i alt er ikke engang halvdelen af de 14 numre i første del sådan rigtig sjove.
Man går altså til pausen med et nå-ja – og i håbet om, at de bedste numre er gemt til 2 del. Den lægger også stærkt ud - med revyens nye mand, Andreas Bo Pedersen. På Admiralens vise fra 'Pinafore' og med klumpet krop og udtale er han Naser Khader, der jubler over sig selv – og siger 'Stop en halal!' til Marianne Jelved.
Næste nummer er også henrivende. OK, det er let at gøre grin med blokfløjten – men svært at gøre det bedre end Ditte Hansen i fornuftige sandaler og 'blokfløjter for fred'! Men derefter slæber anden afdeling sig af sted.
Et stort nummer – Matador som muscial – er bare et af de alt for lange numre – selv om Lisbet Dahl ser sjov ud, både som Laura og som grisehandleren. Men som så meget andet mangler musical-parodien det overrumplede. Mange numre er lige ved at være rigtig skægge….men er det så alligevel ikke helt - trods glimrende maskeringerne. For mange tekster er for lange og og/eller pointeløse. Adskillige er direkte umorsomme (bl.a. det om ældgammelt kød). Næstsidst får vi det nu klassiske med Lisbet Dahl. 'To know me is to love me', som hun selv siger i sin elskede maskering som kikset sexbombe i storblomstret mormor-kjole og besvær med både at holde mændene (fra sig) og cha-cha-cha takterne.
Men alt i alt er der få numre i anden del, som kommer helt op at ringe. 'Dér hænger verden og ser ud som den gør' synger holdet til allersidst - til en jordklode, der er ophængt under teltets tag. Det samme kan man sige om revyen: Den hænger også bare dér og ser ud, som den gør. Og det er ikke godt nok, når man er Danmarks dyreste og mest prestigeombølgede revy. Så har publikum lov at have særlige forventninger. De indfries ikk'.
