Maasaierne er et helt særligt stammefolk. De holder bl.a. til i Kenya og har i årevis forundret forskerne.
Maasai-stammen lever nemlig i høj grad af mælken fra deres kvæg, hvilket betyder, at deres kost er lige så fed, som den vi lever af her i Vesten. Men maasaierne har alligevel ikke de store problemer med livsstilssygdomme, skriver Videnskab.dk.
Det afrikanske stammefolk har derfor været interessante for alverdens sundhedsforskere, siden hjertekarsygdomme og andre livsstilssygdomme for alvor blev et problem i den vestlige verden i 1960erne og 1970erne.
Hidtil har forskerne udelukkende undersøgt maasaiernes fysiske aktivitetsniveau ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser.
Men nu har danske forskere som de første lavet objektive (konkrete) målinger på stammens fysiske aktiviteter.
Læs også på Videnskab.dk: Vægttab uden træning – en realitet i nær fremtid?
Målingerne viser overraskende nok, at maasairnes gode helbred umiddelbart ikke skyldes, at de løber rundt dagen lang. Det er snarere moderat, men konstant motion, som muligvis gør den store forskel:
- Maasaierne går rigtig meget. Tidligere undersøgelser fra 60erne og 70erne har konkluderet, at de var åh så aktive, og der har ligget i det, at de bevægede sig som atleter. Vi kan nu se via konkrete målinger, at de ikke bevæger sig som atleter. Deres dagligdag indeholder ret meget gang og ikke ret meget løb, som mange ellers ville tro, siger hovedforfatteren til undersøgelsen Dirk Lund Christensen, lektor ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.
Målingerne er langt mere troværdige end spørgeskemaundersøgelser, da der ved brug er spørgeskemaer er risiko for, at respondenterne ubevidst overdriver eller underdriver, når de svarer på spørgsmål om fysisk aktivitet. Erfaringer viser nemlig, at respondenterne typisk overdriver deres niveau. Det gælder især mænd.
Læs også på Videnskab.dk: Motion gør dig mere sund end et vægttab
Dirk Lund Christensen har sammen med sine kollegaer fået 370 maasaier til at gå rundt med et lille måleapparat, som både målte pulsen og kroppens bevægelser.
Bevægelserne og pulsen blev registreret af et måleapparat, der sad på brystkassen. Apparatet er udviklet ved Cambridge University og har den fordel, at det kun vejer otte gram, så det ikke påvirker aktivitetsniveauet.
Deltagerne i undersøgelsen blev sendt hjem med apparatet på brystkassen og blev bedt om i fem dage at gøre, som de plejer at gøre.
Forskerne målte ved hjælp af det lille apparat aktiviteten i kilojoule per kilo kropsvægt per dag.
- Maasaierne bevæger sig gennemsnitligt 75 procent mere, end vi gør i vestlige populationer. Vi ligger nede på 44 kilojoule per kilo kropsvægt per dag, mens maasaikvinder dagligt bruger 75 og mændene 78 kilojoule per kilo kropsvægt pr dag, siger Dirk Lund Christensen.
Forskerne kunne altså måle, at maasaierne bevæger sig rigtig meget, men også at intensiteten er lav. Dette blev underbygget ved, at forskerne fastslog maasaiernes maksimale iltoptagelse (kondital) via en steptest. Her blev der i gennemsnit målt moderate kondital.
Læs også på Videnskab.dk: Mad påvirker os vidt forskelligt
Resultatet er interessant, fordi maasaiernes konstante gang aktiviteter kan have betydning for, at de på trods af fed kost, ifølge Dirk Lund Christensen, holder sig sunde og raske.
Forskerne kunne nemlig konstatere via kliniske og biokemiske målinger af maasai-stammens medlemmer at:
· 8,7 procent af maasaierne af de undersøgte maasaier over 18 år har for højt blodtryk. Afrikanere er generelt disponeret for at få for højt blodtryk, og forekomsten af det er især høj blandt byboere, hvor hele 20 procent ifølge Dirk Lund Christensen har for højt blodtryk.
· Forhøjet kolesterol blev fundet hos tre procent af de undersøgte maasaier over 18 år, hvilket ifølge Dirk Lund Christensen er et lavt tal i forhold til den fedtholdige kost.
· En undersøgelse af de overvægtige maasaier (BMI over 25) viste, at disse havde et nomralt sundt insulinniveau. Få overvægtige maasaier viste tegn på at have bevæget sig ind i forstadiet til diabetes.
En del maasaier har ’for meget’ fedt siddende på maven. Ved at bruge ultralydsscanning kunne forskerne vise, at maasaierne havde meget fedt liggende omkring organerne. Normalt vil det have betydning for hjertekarsygdomme. Men hos maasaierne er der tilsyneladende ikke nogen større negativ effekt af denne normalt usunde fedtfordeling.
Læs også på Videnskab.dk: Hvor bliver fedtet af, når jeg træner?
Det er dog langt fra sikkert, at det aktive liv med at drive kvæg kan forklare fraværet af livsstilssygdomme hos maasaierne.
- Der kan være en beskyttende effekt. Måske er det genetik, således at de er blevet selekteret i forhold til at kunne tåle store mængder af mættede fedtsyrer. Eller også kan det være, vi endnu ikke kan se konsekvensen af, at maasaierne har ændret livsstil i de senere år, og at der derfor måske er kommet flere overvægtige, end der var tidligere. Det tager typisk 10 til 15 år for hjertesygdomme at udvikle sig,« siger Dirk Lund Christensen.
Maasaiernes kost har indtil nu hovedsagligt bestået af mælk fra deres kvæg.
Men da stammen de senere år har vokset sig større, end de selv kan producere mad til på traditionel vis, har maasaierne været nødsaget til i højere grad at inddrage andre fødevarer i deres kost som majs og hirse. Det vil sige kulhydratrig kost, som ikke har fyldt så meget tidligere.
Læs også på Videnskab.dk: Ti myter om fedme og slankekure
Derudover har undersøgelsen i sig selv sine begrænsninger.
- Det kan være, at deres bevægelses- og kostmønster ville have set helt anderledes ud, hvis vi var kommet på et andet tidspunkt af året. Ved gentagne besøg ville vi have haft muligheden for at kunne se sæsonvariationen. De har jo tør- og regnsæsoner. Køerne giver mindre mælk i tørsæsonen, så der indtager masaierne mindre mælk, siger Dirk Lund Christensen.
Maasaierne holder også flere rituelle fester i løbet året, hvor de i deres dans hopper op og ned med høj intensitet. Til festerne bliver der også spist masser af kød, selvom kød ellers ikke er ret dominerende i maasaiernes kost. Der var dog ingen maasai-fester, da forskerne var i Kenya for at lave undersøgelsen.
Det er Dirk Lund Christensens ønske at vende tilbage sammen med sine kollegaer for at studere deres motions- og kostvaner i alle de fire sæsoner, så billedet af maasaierneslivsstil kan blive mere skarpt.
Resultaterne fra de danske forskeres undersøgelser er udkommet i følgende videnskabelige tidsskrifter Annals of Human Biology; Diabetes Research and ClinicalPractice; Public Health Nutrition; American Journal of Human Biology.
Andre artikler fra Videnskab.dk:
Feder light-sodavand mindre end sodavand med sukker?
