310 meter høj, 72 etager, 110.000 kvadratmeter gulvplads og en byggepris på 4,2 milliarder kroner.

Det er de hårde fakta om The Shard, glaspyramiden, der bliver Europas højeste bygning, når den indvies officielt torsdag. Men for ejerne er der et ekstra hårdt faktum: Trods en fantastisk beliggenhed i hjertet af London står halvdelen af bygningens kontorer - tilsammen 26 etager - tomme på åbningsdagen.

BRITAIN

Det er en ny situation i en by, der huser tusindvis af internationale firmaer. For blot få år siden stod lejerne i kø, når en ny, spændende kontorbygning åbnede i den britiske hovedstad. Eksempelvis var 30 St Mary Axe, det markante, agurkeformede højhus i Londons finansdistrikt, fuldt booket ved åbningen i 2004.

Var det ikke fordi, at The Shards ejer er Qatars stenrige kongefamilie, ville situationen være katastrofal, konstaterer ejendomsanalytiker John Cahill fra investeringsbanken Investec.

- Hvis bygherren var børsnoteret og ikke privat, ville det se virkelig slemt ud, siger han til Reuters.

Angola

At det står sløjt til kan også ses på huslejen, hvor gennemsnitsprisen i London i dag er det samme som i september 2010. Det er den længste stilstand, siden man begyndte at føre statstik i 1960.

Ikke desto mindre er The Shard lagt fra det eneste prestigebyggeri i London, hvor stjernearkitekter og ejendomsinvesterorer er i færd med at ændre byens skyline. The Shard er tegnet af italienske Renzo Piano, der beskriver bygningen som en lodret by - men altså en halvtom én af slagsen.