Den irske regering beslutter at sætte penge i landets tre største banker og opnår samtidig indflydelse. Den ene af bankerne nationaliseres i realiteten.

Den irske regering går massivt i ind i landets tre største banker og nationaliserer i realiteten den ene af dem. Det oplyste premierminister Brian Cowen i dag.

Den irske stat investerer sammenlagt 5,5 milliarder euro (41 milliarder kroner) i bankerne, heraf 1,5 milliarder euro (11,2 milliarder kroner) i Anglo Irish Bank, som giver staten en majoritet på 75 procent.

Staten placerer samtidig to milliarder dollar (14,9) i Bank of Ireland og Allied Irish Banks hver. Her sikrer indskuddet en indflydelse på 25 procent.

De tre banker skal til gengæld forpligte sig til at udvide långivningen til små og mellemstore erhvervsvirksomheder næste år. Bankerne skal også forpligte sig til at øge udlånet til førstegangslåntagere.



/ritzau/Reuters