Fiona Walker, 52, står nu frem og afslører, at hun lagde krop til det verdensberømte billede af en fræk tennispige, der kendes som 'The Tennis Girl'.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det er nu 35 år siden, at hendes kæreste, Martin Elliot, der dengang var fotostuderende, spurgte, om hun ikke ville gøre ham en tjeneste og stå model som tennisspiller.

Det sagde den 18 årige Fiona ja til, uden at vide, at billedet af den trusseløse tennispige skulle ende med gå verdenen rundt.

Se billederne: 15 reklamer der chokerede verden

Se billederne: Så grove var reklamerne engang

Hun lånte en tenniskjole af en veninde, tog sin fars gamle udslidte sneakers på og dryssede hundens gennemtyggede tennisbolde ud på tennisbanen på universitetet i Birmingham.

Billedet endte i en kalender, og blev trykt i over to millioner plakatudgaver.

Fiona Walker, der siden er blevet mor til tre og freelance illustrator, har valgt at stå frem i forbindelse med en udstilling om græstennis som kunstart.Se billederne: Verdens mest skandaløse reklamer

- Jeg var meget naiv dengang og fik ingen betaling, og jeg tror, at det er en af de bedst sælgende plakater nogensinde.Jeg tror, det har noget at gøre med den måde, lyset falder på, siger hun ifølge The Daily Telegraph.

Hun har på ingen måde fortrudt, at hun stillede op til billedet, og selv hendes forældre har stadig billedet hængende.

- Det får mig altid til at smile, når jeg ser det hænge på de mest mærkelige steder. Jeg tror, at mine børn fortæller deres venner, at det er deres mor, men de færreste  tror på det, siger hun.

Fotografen Martin Elliot døde sidste år som 63-årig.