Hver eneste dag året rundt dør ti danskere af lungesygdommen KOL. Et af de seneste ofre er mode-ikonet, den verdenskendte designer Margit Brandt, som fik en langsom og meget pinefuld død som 66-årig. Sygdommen, som tog hendes liv i en alt for tidlig alder, har fået karakter af en epidemi. Nye tal viser, at KOL, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, er blevet den fjerde-største dræber i Danmark og resten af verden.
Se hele guiden:
- Allerede nu er 430.000 danskere ramt, og mindst 100.000 går rundt med KOL uden at vide det. Når en så kendt dansker dør af sygdommen, kan man håbe på, at langt flere tager sig sammen og kommer til læge for at få foretaget den vigtige lungefunktions-måling, siger Peter Lange, professor og overlæge på Hvidovre Hospital og førende dansk forsker i KOL.
KOL eksploderet i omfang
- Måske vil Margit Brandt efter sin død være med til at redde livet for rigtig mange danskere, der nu reagerer hurtigere på de første symptomer.
Professoren må trist konstatere, at KOL er nærmest eksploderet i omfang, mens f.eks. færre rammes af alvorlig hjerte-kar-sygdom. Oveni er KOL en højst uforudsigelig sygdom, som også ofte får følgeskab af andre alvorlige ting, f.eks. lungekræft, blodprop i hjertet og hoftebrud.
Se hele guiden:
- Det er en utrolig lumsk sygdom. Ens lungekapacitet kan være faldet til det halve, før man opdager sygdommen. F.eks. kan lungefunktionen være nedsat med 50 pct., uden man f.eks. har oplevet hoste eller slimdannelse - de ellers normale symptomer hos mange. Rigtig mange oplever også først at få åndenød, når de har mistet halvdelen af deres lungekapacitet. Det skyldes, at vi til daglig slet ikke udnytter vores fulde lungekapacitet. Det er jo de færreste af os, der løber maraton.
Hurtigere forpustet
Langsomt bemærker de fleste dog, at de bliver hurtigere forpustet end tidligere, f.eks. når de tager trappen, og efterhånden vil selv små anstrengelser kunne udløse åndenød, siger professoren, der trods de dystre perspektiver giver dette håb til de mange ramte:
- Der er meget at vinde ved at handle, så snart man mærker ubehag. Hvis man stadig ryger, vil alene et rygestop i meget høj grad kunne stoppe nedbrydningen af lungerne. Der vil for mange også være god hjælp at hente i at tage medicin forebyggende - langtidsvirkende, lungeudvidende medicin i form af enten spray eller et pulver. Også motion har vist sig at have en rigtig god effekt både tidligt og senere i forløbet. Er man allerede ret hårdt ramt, er det stadig uhyre vigtigt at motionere for at øge muskelmassen og samtidig lave vejrtræknings-øvelser. Mange KOL-ramte trækker vejret meget hurtigt og panisk anstrengt, siger Peter Lange.
Ned ad bakke
Vores normale lunger fungerer optimalt, til vi er et sted mellem 20 og 40 år. Derefter går det gradvis ned ad bakke, uanset om vi ryger eller ej. Ikke-rygere vil normalt ikke lægge mærke til faldet i lungernes funktion, men hos rygere vil det gå langt hurtigere. De får hurtigere fornemmelsen af besværet vejrtrækning, hoste, slimdannelse osv. Ca. 25 procent af alle rygere ender med at få KOL, viser ny dansk forskning.
Se hele guiden:
Peter Lange og andre forskere har fundet ud af, at personer med KOL-symptomer ofte taber muskelmasse, typisk omkring lårene og på benene.
- Derfor anbefaler vi kraftigt motion af forskellig art. Hvis du får stærkere muskler, vil det også betyde mindre åndenød, f.eks. når du skal tage trappen til anden sal, siger professoren.
Få en henvisning
Peter Lange anbefaler, at man ved selv den mindste mistanke skaffer sig en henvisning til et af de hospitaler og visse klinikker, som råder over udstyr til en lungefunktions-undersøgelse (pusteundersøgelse). Pusteprøven vil måske vise, at lungerne fungerer dårligere end forventet. Senere kan testen foretages med mellemrum for at følge sygdommens udvikling.
Hvis lungerne er blevet meget dårlige, kan det komme på tale at behandle med ilt. Det er i den barske fase, at de syge taler om kvælningsagtige fornemmelser og om følelsen af at ’trække vejret gennem et sugerør’.
