Manager Jens Veggerby forventer, at forhandlingerne mellem ham og ledelsen på CSC Tiscali indenfor et par dage vil munde ud i en kontraktforlængelse med slideren og banestjernen Jimmi Madsen.

Efter i sidste sæson at have fået en chance på landevejen satser Jimmi Madsen på en forbedret kontrakt med det danske cykelhold.

Det lille danske 3. divisionshold Glud & Marstrand har ikke haft et alt for prangende Danmark Rundt og meget skal ændres på sidste etape til Frederiksberg, hvis ikke det ender med en sidsteplads i holdkonkurrencen. 15 hold deltager i det danske etapeløb.

I dag blev det så endeligt afgjort. Danmark får kun otte ryttere med til VM i landevejscykling i Belgien til oktober. Efter superpræstationen af Claus Michael Møller i Portugal Rundt var der ellers et spinkelt håb om, at Danmark kunne fravriste Rusland den afgørende 10. plads på verdensranglisten. De 10 bedstplacerede hold på UCIs verdensrangliste får et fuldt hold på 12 ryttere med til VM, mens nummer 11 til 15 kun får otte ryttere med. Danmark endte kun sølle 20 point efter Rusland, som ikke har hentet nogle point siden cykelklassikeren i San Sebastian sidste weekend. Dermed måtte Danmark tage til takke med 11. pladsen. Michael Rasmussens flotte sejr torsdag i etapeløbet Vuelta a Burgos gav 105 verdensranglistepoint, men UCIs skæringsdato for indtjening af point var torsdag, så uheldigvis for Danmark talte Rasmussens point ikke med i opgørelsen, da pointene først tildeles, når hele løbet er slut. Vuelta a Burgos slutter i dag. /ritzau/