På en folkeskole i Ølstykke blev pædagoger og lærere bekymrede for en 13-årig piges fravær.
De havde fået at vide, at hun ikke kom til undervisningen og i fritidsklubben, fordi hun blev holdt hjemme for at lave huslige pligter. Det, og andre bekymringer, blev kommunen med det samme underrettet om.
Men i dag, hvor pigen og hendes søskende er bortført til et fattigt afrikansk land med sharialov, er kommunens officielle svar, at de ikke har haft viden om eller set tegn på vanrøgt i familien op til rejsen.
Og det kommer bag på to kilder med kendskab til sagen, som har henvendt sig til B.T. efter flere artikler om børnene. Du kan HER læse16-årige Hassans beskrivelser af forholdene i det afrikanske land Mauretanien.
»Når kommunen siger, at de ikke har set faresignaler, så undrer det os grundigt,« siger den ene.
Kilderne ønsker ikke at stå frem med navn grundet deres ansættelsesforhold, men B.T. kender deres identitet.
Kommunen blev underrettet om bekymringerne for den 13-årige piges huslige pligter i januar 2021, men det tilfælde står langt fra alene. Det viser en gennemgang af underretninger samt notater fra socialrådgivere.
Som B.T. allerede har beskrevet, advarede skolen specifikt kommunen om rejsen til Afrika to dage før.
Pigen er en del af en søskendeflok på fire børn, hvor der har været adskillige underretninger om blandt andet mulig vold, skolefravær, mistrivsel og negativ social kontrol. Kommunen har mindst fået 17 underretninger på børnene i årene op til rejsen. Det samme billede bekræfter de to kilder nu over for B.T.
»Kommunen var opmærksom på de her faresignaler, og de var også klar over, at både lærere og pædagoger så nogle klare problematikker med isolering af børnene fra samfundet,« siger den anden kilde.
Det var nemlig begge kilders klare opfattelse, at de fire børns far ikke ønskede, at de skulle præges for meget af den danske kultur, og at han derfor modarbejdede socialiseringen af dem. Det vidste kommunen også, slår de to kilder fast.
En opfattelse, der underbygges af dokumenter i sagen.
I en rapport fra en socialrådgiver i Egedal Kommune fra 2019 står der, at faren udspionerer børnene i skolen ved at dukke op og kigge ind i klasselokalerne for at holde øje med dem. Der står også, at børnenes udvikling og socialisering er blevet forværret, efter de har været på et længere ophold hos familie i Algeriet.
Og under punktet 'udfordringer' skriver sagsbehandleren: »Far har oplyst, at han ikke vil integreres.«
B.T. har foreholdt de to kilders udsagn for Egedal Kommune, som ikke har mere at tilføje til sagen.
Børnenes 51-årige far, som er sigtet for at bortføre dem, kalder anklagerne for løgne og bagvaskelse.
Ifølge organisationen Ny Identitet, som er gået ind i børnenes sag og har derfor har kontakt med dem, så ønsker de at vende tilbage og fortsætte deres skolegang og liv i Danmark, som er det eneste, de kender til.
Børnene er i dag 16, 15, 13 og 10 år. De har boet i Danmark i mere end syv år.
I en anden underretning fra børnenes skole i 2023 står der, at skolen advarede kommunen om, at den ældste pige i søskendeflokken blev tvunget til at gå i bestemt tøj, ikke måtte det samme som drengene, ikke modtage eneundervisning af en mandlig lærer og blev truet med at blive sendt til familie i udlandet, når hun ikke opførte sig som ønsket.
Der står også, at en af børnene har fortalt om vold i hjemmet. Slag og kvælertag. Under kommunens efterfølgende børnesamtaler benægtede to af de fire børn dog, at der skulle have været tale om vold.
Men den ældste dreng i søskendeflokken, 16-årige Hassan, fik i sommer hjælp til at flygte fra Mauretanien, hvor resten af børnene stadig bor med deres far. Efter sin hjemkomst til Danmark har Hassan også fortalt myndighederne om episoder med vold. Det samme gjorde han i et interview med B.T.
»Jeg har oplevet meget vold, mens vi var i Danmark. Han slog, tog hårdt fat, skubbede og gav lussinger.«
Børnenes 51-årige far er varetægtsfængslet in absentia, efterlyst og sigtet for blandt andet netop vold og for at have rejst til udlandet med sine børn til forhold, der bringer deres sundhed eller udvikling i fare og uden hensigt om at vende tilbage til Danmark. Han er desuden sigtet for vanrøgt, trusler og ulovlig tvang.
I beskeder til B.T. benægter faren, at der er hold i anklagerne og sigtelserne mod ham, som han kalder for løgne og bagvaskelse. Han mener, at hvis anklagerne var sande, så havde kommunen fjernet hans børn.
»Jeg samarbejdede med dem, og jeg har et fremragende forhold til mine børn,« siger han.
Han hævder, at han aldrig har presset sin datter til noget, og at kritikken bunder i, at familien er muslimer.
Faren fortæller, at han har klaget over kommunens sagsbehandler og siger, at han elsker sine børn.
»Jeg var en eksemplarisk far i Danmark, men alt blev vendt mod mig, og jeg ved ikke hvorfor.«
