Hvis balanceorganet og synssansen sender forskellige signaler til hjernen, bliver man køresyg. Det er ubehageligt og kan føre til både kvalme og i yderste konsekvens dødstanker. Vi guider til at undgå køresyge.
Synet flakker. Luften i bilen føles varm og tæt. Trætheden er enorm og selen klaustrofobisk stram over maven. Kvalmen kommer langsomt snigende, for man er blevet køresyg. En tilstand, de fleste oplever i løbet af deres liv. En tilstand, hvor signaler fra balanceorganet og synssansen ikke stemmer overens.
"Det, som synet fortæller dig, er ikke er det samme som det, balanceorganet fortæller dig. De sender forskellige signaler til hjernen, der reagerer, som var der fare på færde," siger Therese Ovesen, der er professor, overlæge og øre-næse-halskirurg på Aarhus Universitetshospital.
Det er især accelerationer, der provokerer vores balanceorgan. Når der bliver speeded op, bremset eller drejet.
Køresygens tre stadier
Ifølge Therese Ovesen kan man inddele køresyge opdelt i tre stadier.
"Det første, man oplever, er svimmelhed. Omgivelserne kører rundt, og det føles som at sidde i en karrusel. Man oplever en overvældende træthed, koldsved, øget spytproduktion og man bliver overfølsom over for lugte. Desuden får man smerter i baghovedet og trykken i den øverste del af maven."
Langt de fleste, der er køresyge, når kun til det første stadie, men især langvarig kørsel kan skubbe en person fra det første til det næste stadie, hvor man får kvalme og opkastningsfornemmelser.
I det andet stadie påvirkes den del af autonome del af hjernen, som man ikke har kontrol over. Desuden kan svimmelheden udvikle sig, så kroppen får svært ved at koordinere bevægelser.
Selv om det sidste og tredje stadie meget sjældent nås, når man bliver køresyg, så har der været ekstreme tilfælde, hvor stadiet er nået blandt andet i forbindelse med søsyge.
"I det sidste stadie har kroppen overgivet sig, og man får en dommedagsfornemmelse eller en angst for at dø. Folk har som følge af søsyge kastet sig ud over rælingen på et skib, men det er selvfølgelig sjældent, at det når dertil," siger Therese Ovesen.
Jo længere tid transporten varer, desto større risiko er der for, at køresygen udvikler sig.
Køresyge rammer ikke alle
Det er meget forskelligt fra person til person, hvor følsom synssansen og balanceorganet er over for køresyge. Ikke alle bliver ramt af køresyge, og faktisk er det heller ikke alle, der kan blive køresyge.
For at blive køresyg skal både balanceorganet og synssansen være velfungerede. Hvis man får ødelagt sit balanceorgan, kan man ikke blive køresyg. Det samme gælder for helt små børn.
"Indtil 2-års alderen bliver man ikke køresyg. Små børn bruger ikke deres syn, når de skal orientere sig i et rum, men bruger udelukkende balanceorganet. Det vil sige, at synssansen og balanceorganet ikke kan komme i konflikt," siger Therese Ovesen.
Efter 2-års alderen og indtil børn er omkring 12 år er de meget disponeret for køresyge. Ifølge Therese Ovesen skyldes det tilpasning.
"Indtil 12-årsalderen har de to sanser ikke justeret sig i forhold til hinanden, og hjernen modtager derfor mange forskellige signaler. Risikoen for køresyg bliver mindre, når de to sanser har lært at tale sammen."
Generelt har folk med et følsomt balanceorgan - som følge af for eksempel influenza - eller migræne let ved at blive køresyg. Kvinder er desuden mere disponerede end mænd.
Sådan begrænser du oplevelsen af køresyge
Mange ting kan gøre oplevelsen af køresyge værre, end den egentlig er. Fordi køresyge påvirker den del af hjernen, som man ikke har kontrol over, kan selve køresygen ikke kontrolleres. I stedet kan man begrænse andre faktorer, som påvirker, hvordan vi har det.
1. Frisk luft
"Frisk luft er alfa omega. Derfor er det forfærdeligt, at vinduerne i DSB-togene ikke længere kan åbnes. Frisk luft er meget vigtigt, så ned med vinduerne, hvis det er muligt," siger Therese Ovesen.
2. Ubehagelige lugte
Udover frisk luft skal man være opmærksom på ubehagelige lugte.
"Når man er køresyg, bliver følsomheden over for lugte skærpet. Man får kvalme af at få lugtindtryk oven i de øvrige indtryk, og lugten kan skubbe en fra stadie et til stadie to," siger Therese Ovesen og præciserer, at stadie to er der, hvor man får kvalme og opkastningsfornemmelser.
3. Kør på fuld mave
Det er en god idé at køre på let fuld mave, da især børn har svært ved at afskille sult og kvalme fra hinanden. Sodavand skal man holde sig fra, da boblerne kan give trang til at bøvse og påvirker kvalmen negativt.
Kan man ikke undvære sodavand, skal det være cola. Koffeinen afslapper hjernen og kan holde kvalmen nede.
Træn dig ud af køresyge - eller håndtér den
Når køresygen skal klares, er der to valgmuligheder.
Den første er praktisk, hvis man skal vænne sig selv af med at være køresyg, og den anden er bedst til akutte situationer.
1. Væn dig af med køresyge
Man skal åbne øjnene og kigge på et fast punkt langt væk.
"Har man mulighed for at sidde på forsædet og fokusere på horisonten, så er det kanon. Man bliver ved med at bruge synssansen, som balanceorganet skal lære at trives med. I en tilvænningssituation er dette optimalt."
Desuden skal man træne med tiden.
Først tager man en halv time, så en time, så to, og på den måde øge køretiden, så synssansen og balanceorganet langsomt kan tilpasse sig hinanden. Det er også en god idé at udsætte sig selv for hyppig bykørsel, så kroppen vænner sig til opbremsninger.
2. I akutte situationer
Hvis situationen bliver akut, og man er føler sig meget køresyg, skal man derimod lukke øjnene.
"De signaler, der forvirrer hjernen, kommer fra synssansen. Ved at lukke øjnene begrænser man de signaler, som hjernen skal tage stilling til, og det bliver lettere for hjernen at følge med," siger Therese Ovesen og tilføjer, at især med børn, der kan have svært ved at forstå, at de skal kigge på horisonten, er det bedst at få dem til at lukke øjnene.
Om man lukker øjnene eller fokuserer på horisonten, så er det generelt en god idé at holde hovedet stille.
"Hver gang hovedet bevæges, sender balanceorganet et signal til hjernen. Derfor kan det være en god idé at bruge en nakkepude, så hovedet bliver holdt i ro, og der ikke sendes unødige signaler til hjernen," siger Therese Ovesen.
Der findes ingen undersøgelser eller tal, der viser, hvor udbredt køresyge er blandt danskerne.
