’Nu er Villy større end Fogh,’ lød overskriften i BT i marts 2009.
På det tidspunkt lå SF og Villy Søvndal til 20,5 pct. mod 20,3 pct. til Venstre og statsminister Anders Fogh Rasmussen i en meningsmåling fra Zapera.
SF kunne nærmest gå på vandet. Villy Søvndal var superpopulær. Han var cool på caféerne, de unge var vilde med ham og SF bragede frem.
SF blev fordoblet i 2007 og tiltrak vælgere fra både S og R. SF-formanden blev kåret som en af nationens bedst klædte mænd af magasinet Euroman, og han blev hyldet for sit overskud, humor og lune.
Villy-effekten hed det. Socialdemokraterne var seriøst bekymrede for, at SF skulle blive større end S.
Søvndals protegé, Thor Möger Pedersen, blev i januar 2008 inviteret til et fortroligt møde med Henrik Sass Larsen, og resultatet blev, at Thor Möger Pedersen og Bjarne Corydon skulle lave oplæg til et hemmeligt ledelsesmøde mellem S og SF i maj 2008.
Her planlagde man et samarbejde, der skulle fjerne de værste forskelle, så SF kunne blive klar til at gå i regering for første gang - Fair Forandring, der blev præsenteret i 2009.
Regeringssamarbejdet var Søvndals projekt og hans store succes - men endte også med at blive det store problem.
Samarbejdet kostede på profilen, og Villy mistede sin rockstjerne-status. Allerede før valget i 2011 var Søvndal i stedet lidt til grin.
Hans engelsk var dårligt, og det samme gjaldt hans geografi-kundskaber.
Der blev lavet tykt grin med ’The ice is melting at the poles’ og ’Vi skal ikke indsætte landstyrker i den syriske jungle’ på YouTube og Facebook.
SF havde svært ved at levere varen i den ny regering, hvor radikale Margrethe Vestager havde meget at skulle have sagt. Vælgerne flygtede, og Villy Søvndal besluttede at gå af.
SF-ledelsen troede, de havde styr på arvefølgen, og at den ny formand skulle være Astrid Krag. Men hun blev udfordret af ukendte Annette Vilhelmsen, som vandt og centrale SF’ere forlod partiet i protest. I oktober lå SF på 5,2 i Epinion/DR - næsten en halvering af det dårlige valgresultat på 9,2. Hvor partiet rakte efter himlen i 2009, er det tættere på spærregrænsen i 2013.
- Det er i virkeligheden et trist farvel til en af dansk politisk mest farverige skikkelser.
Søvndal var en væsentligt bedre udenrigsminister end rygtet ville vide. I diplomatiske kredse talte man om, hvor dygtig udenrigsministeren faktisk var på møderne med udenlandske diplomater og udenrigsministre. Men når han bagefter mødte pressen med sit skoleengelsk, så mistede han tyngden, siger BT’s politiske kommentator Søs Marie Serup.
- Søvndal trak SF i regering og trak sig som formand, da alvoren ved den situation begyndte at gå op for partiet. I stedet blev Annette Vilhelmsen formand, og hun har siden kæmpet en sej kamp for at genfinde partiets sjæl. Det er næsten poetisk, at Søvndal med timingen af sin afgang kommer sin efterfølger til undsætning, mens hun bliver ristet i et samråd for mildt sagt at have opført sig klodset, siger hun.
SFs politiske ordfører, Jonas Dahl, taler med stor varme om Villy Søvndal.
- Villy har gjort en kæmpe indsats, ikke bare ved at trække SF i regering, men også ved at forny og forynge partiet i 2007. Og så er han jo en ligefrem no bullshit-politiker. Men efter valget i 2011 skulle vi nok have forklaret, at vi tabte valget, men at vi vandt magten, og hvad det betød, siger Jonas Dahl.
