Ifølge de Radikales finansordfører, Marianne Jelved, har regeringens kickstart ikke båret frugt endnu.

Regeringens kickstart, der skulle skabe tusindvis af job, har endnu ikke haft nogen effekt. Sådan lyder den overraskende melding fra de Radikales finansordfører, Marianne Jelved.

Det skriver Information.

- Den kickstart, som vi satte i gang, har ikke båret frugt endnu, siger Marianne Jelved til Information, efter nye tal fra Danmarks Statistik først på ugen viste, at antallet af ledige fra maj til juni er steget med 1.500 personer.

SE VIDEOEN: 

Marianne Jelved vil nu se nærmere på, hvorfor de offentlige investeringer ikke har ført til en øget beskæftigelse.

- Det er klart, at jeg vil interessere mig for, at vi tilsyneladende ikke kan se nogen effekt af kickstarten endnu. Den var jo tilrettelagt på en måde, så man burde kunne se det ret hurtigt, siger Marianne Jelved, der ikke tør komme med bud på, hvorfor effekten er udeblevet.

Fungerende politisk ordfører for Socialdemokraterne, Torben Hansen, er til gengæld fuld af fortrøstning i forhold til effekterne. Han peger på, at flere af de offentligt finansierede projekter, der skal øge beskæftigelsen, først for nylig er blevet vedtaget og derfor endnu ikke har haft nogen effekt.

LÆS OGSÅ: 

- Eksempelvis aftalen om kloakering blev lavet med kommunerne i midten af juni, og nu har vi 3. august, og det er klart, at man kan ikke nå at projektere kloakarbejde henover juli måned. Det samme gælder den store aftale om renovering af almennyttige boliger fra maj. Så jeg er fuld af fortrøstning. Det skal nok komme, siger han til Information.