Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om skattereformen.

Skatteaftalen er i hus. Her er aftalen i korte træk

- Mellemskatten på 6 pct. forsvinder

- Grænsen for topskatten stiger til 390.000 kr.

- Bundskatten sænkes med 1,5 pct.

- Marginalskatten sænkes samlet set med 7,5 pct

- Mindre støtte til erhvervslivet

- Pensionstillægget forøges med 2000 kr.

- Såkaldt ”grøn check” til voksne på 1300 kr. og 300 kr. til børn. Det er som kompensation for stigende grønne afgifter.

- 14 mia. i år 2010 i skattelettelser i alt.

- SP også kaldet Særlig Pension kan udbetales allerede i år.

Dansk Folkeparti meldte først på eftermiddagen at forhandlingerne om skattereformen var gået ind i en afgørende fase.

Pia Kjærsgaard håbede således på et hurtigt forlig med regeringen.

Dansk Folkeparti og regeringen har stået splittet i sagen om topskatten, hvor Dansk Folkeparti kræver topskattesatsen bibeholdt på 15 pct.

Regeringen kæmper for at sænke topskattesatsen til 13,5 pct.

Uenigheden har delt vandene, da Kristian Thulesen Dahl har kaldt regeringens krav for "flødeskum på de riges lagkage"

Kæmpe sten i skoen
Til gengæld har Lars løkke Rasmussen kaldt Dansk Folkepartis krav for en "kæmpe sten i skoen."

Dansk Folkeparti vil ikke sænke topskatten, men vil til gengæld gerne se på, at grænsen for hvornår, der skal betales topskat, skal hæves.

Det vil fordele pengene således at de med lavere lønninger får mere og de rigeste mindre.

Tidligere på eftermiddagen, så gav Pia Kjærsgaard udtryk for, at parterne var nået langt i forhandlingerne, trods parternes modsætningsforhold.

I den sidste fase har det kun været regeringen og Dansk Folkeparti, der har deltaget i forhandlingerne om skattereformen.

De øvrige partier er udvandret, da de følte sig udenfor indflydelse.

Sidst var det Liberal Alliance, der i går forlod forhandlingsbordet.