Trods højlydte buhråb, brok i krogene og protest-udvandring fra salen lykkedes det i går de 800 fagforeningsfolk på LOs kongres at blive enige om en ny ligestillings-politik.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En politik fyldt med hensigter, opfordringer og en målsætning om systematisk at give LOs initiativer og beslutninger et ligestillingstjek. Er der åbenlyse skævheder, er det om igen.Benhårde krav om, at mænd og kvinder skal have ligelig del i de magtfulde pladser i fagbevægelsens top, i udvalg og i delegationerne, som drager af sted til kongres, er der imidertid ingen af.
Kønskvotering er nemlig er fyord i store dele af fagforbundene under LO. En rigtig »hade-ret,« som en af de delegerede udtrykte det.
Nødvendigt redskab
Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) og pædagogernes forbund, PMF, har forgæves forsøgt at overbevise kollegerne om, at kønskvotering er det nødvendige redskab, hvis der skal gøres op med mandehørmen i fagbevægelsen.
»Vi fastholder os selv i en irrationel angst for at bruge de midler, som skal til for at skabe ligestillingen. Hvorfor ryster vi på hånden ved tanken om, at flere kvinder bliver deltagere i den politiske proces,« spurgte KADs næstformand Jane Korczak i går.
LO-formand Hans Jensen fandt tanken om kønskvotering udemokratisk, men de delegerede fik dog en opsang: »Vi kan ikke erklære os som tidssvarende, moderne, demokratiske organisationer med et gabende fravær af kvinder i magtens interessante centrum.«
