Som forsanger og én af komponisterne i bandet Malurt var Michael Falch i 80'erne med til at få dansk rock op i international omgangshøjde.
Og som soloartist har han lavet mindst to af dansk rocks bedste album, det klassiske 'Fodspor i Sneen' fra 2010 og den næsten ligeså gode, 'Sommeren kom ny tilbage' fra 2013.
Nu er Falch, der 16. september fyldte 60 år, tilbage med endnu et soloalbum 'Pludselig alting samtidig', nummer 14 i rækken. Og selvom det nye album ikke er helt på højde med sine to forgængere, så er der tydligvis stadig liv i 'den gamle'.
Efter to album med et meget organisk lydbillede, akustiske guitarer, tørre trommer og dybt personlige sange om fortrydelse, alder og kærlighed til trods for alt, har Michael Falch igen vendt antennerne lidt udad.
Ligesom i de gamle Malturt-dage handler sange som 'Clark Kent', 'Sangene forstummer' og min favorit, 'Vogt dig' igen mere om verden omkring Falchen, der stadig flyver højt. Og solistens gode venner Lars Skjærbæk og Christoffer Møller gør 'Michael Fach anno 2016' til en langt mere keyboard-baseret affære.
Personligt foretrækker jeg den mere Neil Young-lydende Falch. Men forandringe fryder. Arrangementerne er måske lidt kølige men samtidig velfungerende. Og når kompositionerne i den grad stadig holder vand, så er der god grund til at lytte med.
'Pludselig alting samtidig' er udgivet
