Nu er Whitney Houstons kokain- og pillemisbrug blevet så massivt, at venner som Janet Jackson og Denzel Washington griber ind

Sådan lyder historien i det amerikanske blad The National Enquirer, der kommer på gaden i dag, torsdag

Og meget tyder på, at der er noget om snakken.

I hvert fald er både Janet og Denzel blevet fotograferet i byen Atlanta, hvor Whitney Houston bor.

Og den øvrige presse har også fortalt, at Whitneys tilstand var i forværring

Tidligere på året gav Whitney to skandale-koncerter i København.

Her var både anmeldere og tilskuere enige om, at der var noget helt galt med den før så velsyngende stjerne.

Stemmen var kun en hæs hvisken. Whitney rablede for sig selv og havde så godt som ingen klar publikumskontakt.

Og nu fortsætter skandalen altså

I National Enquirer, der i anledning af deres antagede scoop har ryddet forsiden, kan man også læse, at eks-manden Bobby Brown er indblandet i vennernes indgriben - en såkaldt "intervention", hvor Whitney skal tvinges i afvænning.

Det var mens, hun stadig var gift med Bobby Brown, at misbruget for alvor tog fart. Og ifølge The National Enquirer tager han nu en stor del af skylden for eks-konens nuværende tilstand.