B.T. har spurgt tre reality-kvinder om, hvorfor de har fået lavet bryster

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hjemmesiden sweetdeal.dk solgte for 5,6 mio. nye bryster på en enkelt dag. Herunder fortæller tre reality-kvinder, hvorfor de har fået lavet større bryster.

Malou Stella Navarana, 20 år, F-skål, 30.000 kroner

Kendt fra ’De unge mødre’ på Kanal 4

Hvorfor har du fået lavet bryster?

- Fordi jeg havde fået min søn, og min hud var blevet strukket og udvidet, og så har man jo ikke faste bryster, som man havde før. Det er jo ikke særlig fedt, når man er 20 år gammel.

Hvad betyder flotte bryster for dig?

- Jeg plejer at sige, at flotte bryster betyder ligeså meget for kvinder, som mænds penis betyder for dem. Det betyder meget for ens selvværd og selvtillid. De betyder, at jeg overhovedet kan holde ud at glo på mig selv.

- En ting, som også har gjort meget, er, hvis jeg for eksempel skal være sammen med en fyr. Det var jeg rigtig træt af før, fordi jeg tænkte for meget over, hvordan jeg så ud. Det er blevet bedre nu.

Har du haft nogen betænkeligheder ved at få dem lavet?

- Ja, jeg har tabt mig efterfølgende, så jeg får ondt i ryggen, fordi de er så tunge.

Christina Rankenberg Frandsen, 21 år, D-skål, 42.000 kroner

Kendt fra ’Paradise Hotel’ på TV3

Hvorfor har du fået lavet bryster?

- Nu har jeg altid haft meget små bryster, så jeg har altid været fascineret af store bryster, især hvis de sidder, som de skal. Jeg tror, at ingen piger i Danmark ville sige nej til gratis at få lavet et par flotte, velsiddende silikonebryster. Det kan du ikke bilde mig ind.

Hvad har det betydet for dig?

- Det har betyder så meget mere, end jeg overhovedet havde regnet med. Jeg viser dem gerne frem, og jeg lader gerne folk mærke dem. Jeg elsker, når folk kommer hen og snakker om dem, for så kan jeg anbefale at få lavet bryster. Det er det bedste, der nogensinde er sket for mig.

Har du haft nogen betænkeligheder ved at få dem lavet?

- Overhovedet ingen.

Cecilie Ishøj, J-skål, 50.000 kroner
Kendt fra ’Kongerne af Marielyst’ på Kanal 5

Hvad betyder det for dig med større bryster? 

- Til at begynde med betød det ikke så meget. Det betød, at tøjet sad pænere, og at der var noget fylde, uden at man behøvede at have en bh på. Det, synes jeg, var pænt og rart. Men jeg tror, det har ændret sig mere til det negative nu, efter jeg har haft silikonebryster i fire år.

- Før ville jeg gerne rende rundt i nedringede bluser, men efter jeg har fået dem lavet, er jeg ikke så meget for at vise mine bryster hele tiden. Nu gemmer jeg dem faktisk lidt væk, og så kan man jo sige, at det er lidt spild at få dem lavet.

Hvorfor gjorde du det så?

- Jeg tror, det var en idé om, at jeg gerne ville have større bryster, og så fik jeg det, og så fandt jeg egentlig ud af, at det havde jeg ikke behøvet. Jeg fik ikke en øget selvtillid som så mange andre, har fået det.

Se videoen: Jeg er castet efter mine store bryster