En skidt sommer kostede Thorbjørn Olesen en plads på Europas Ryder Cup-hold. Nu har han genfundet storspillet, der skal sikre drømmen næste gang.
Der er fedtspillere, og der er gamblere. Skal man placere 26-årige Thorbjørn Olesen i en af de to stereotypiske bokse, bliver det uden tøven den sidste.
For nylig førte det til en pengeregn på otte millioner kroner, da nordsjællænderen med offensivt storspil triumferede i Turkish Airlines Open og sikrede sig dansk golfhistories største præmiesum. I denne weekend fortsatte han det gode spil i sæsonfinalen i Dubai, hvor det blev til en delt 19. plads, men der er også en anden side.
Den oplevede Thorbjørn Olesen under sommeren og sensommeren, hvor en formnedtur ødelagde to års kamp for drømmen: en billet til Europas Ryder Cup-hold, som han ellers havde sikret sig gode chancer for at indløse.
»Det gav et kæmpe hak,« fortæller Thorbjørn Olesen i dette interview, der blev lavet før weekendens sæsonfinale i Emiraterne.
Derfor var sejren i Tyrkiet – karrierens fjerde på Europa Touren – og præmiechecken på lige godt otte millioner kroner både en lettelse og en tiltrængt opmuntring, der med Thorbjørn Olesens egen formulering ’kom på et rigtig godt tidspunkt’.
Det var en sejr, der blev grundlagt af en imponerende banerekord på 62 slag og sendte Thorbjørn Olesen tilbage, hvor han føler, han hører til. Der, hvor adrenalinen pumper, de store trofæer placeres, og champagnepropperne sprænges. Lige præcis det Ryder Cup er indbegrebet af, og som derfor gjorde ekstra ondt at misse. Særligt fordi Thorbjørn Olesen føler, han spændte ben for sig selv.
»Jeg gik ind til sommeren med gode chancer for at kvalificere mig, men i løbet af den sommer, hvor jeg spillede rigtig meget golf, kom jeg ind i en dårlig rytme og præsterede ikke ved Majors. Når jeg ser tilbage, tror jeg, at jeg spillede for meget i stedet for at bruge noget tid på bare at træne og komme lidt væk.«
»Men jeg pressede mig selv, fordi jeg så gerne ville spille Ryder Cup. Jeg følte, jeg skulle spille alt for at få så mange point som overhovedet muligt, og det rev mig ind i en dårlig stime. Det var lidt ærgerligt,« lyder det med en tydelig underdrivelse.
For Thorbjørn Olesen byder resten af golfåret på World Cup’en, der er en nationsturnering for tomands-hold. Her skal han kæmpe for Danmark sammen med sin kollega og ven Søren Kjeldsen, når det torsdag går løs i Australien. Herefter venter en evaluering med træner, manager og caddie, hvor fokus på stabilitet vil være et vigtigt punkt på dagsordenen.
Da Thorbjørn Olesen i 2013 tordnede frem med en sjetteplads i US Masters, talte man om en potentiel kommende verdensetter, men selvom det siden er blevet til tre flotte turneringssejre, har årene været præget af de udsving, som senest kostede Ryder Cup’en. En ustabilitet, der leverer skyts til de værste kritikere, og i sidste uges turnering i Sydafrika bød på en skrækrunde i ni slag over banens par. Men som ifølge Thorbjørn Olesen også er en konsekvens af en insisterende jagt på sejre. En slags ’alt eller intet’-mentalitet.
»Jeg skal sætte mig ned med min manager, træner og caddie og finde ud af, hvordan det kan blive bedre. Ja, jeg vil gerne have mere stabilitet, men det er også, fordi jeg virkelig gerne vil vinde hver gang, hvilket måske nogle gange gør, at stabiliteten ryger en smule. Det er også en af grundene til, at jeg nu har vundet fire turneringer,« forklarer Thorbjørn Olesen, der drevet af sin indre drengerøv havde svært ved at holde sig fra byturene i begyndelsen af sin karriere. Måske i jagten på det kick, der siden er blevet hans drivkraft på golfbanen. Thorbjørn Olesen er ikke manden, der jagter top 10-placeringer. Han går benhårdt efter at vinde, og så må det koste nogle røvture af og til.
»Det sjoveste er at vinde. Det er der, man får adrenalinen og det kick, der giver en helt speciel følelse. Det er bare det fedeste,« siger han, inden han dog hurtigt griber fat i sin egen sætning.
»Men for at vinde skal man også have noget stabilitet og være oppe omkring de førende hele tiden.«
Kan Olesen hente flere titler i 2017 og øge stabiliteten, er vejen banet for deltagelse i den næste Ryder Cup i 2018. Måske endda under vingerne på sin egen danske mentor, Thomas Bjørn, der igen i år var vicekaptajn for det europæiske hold, som havde Darren Clarke som kaptajn. To golfikoner, som allerede i år gav Thorbjørn Olesen en forsmag på, hvad der meget vel kan vente, da de inviterede ham på sidelinjen til det prestigefyldte opgør mod USA.
»Det var selvfølgelig en lidt underlig følelse til at begynde med, fordi jeg havde været så tæt på at kvalificere mig, men jeg prøvede at tage det som en god oplevelse og lære så meget, jeg nu kunne. Det er bare noget helt andet end alle andre turneringer og helt specielt at stå ved første tee, når de første grupper slår ud fredag morgen,« fortæller Thorbjørn Olesen, som desuden fik et unikt indblik i de beslutninger, kaptajnen Darren Clarke og vicekaptajn Thomas Bjørn undervejs skulle tage. Beslutninger Thomas Bjørn meget vel kan blive chef for i 2018, hvor han er favorit til den prestigefyldte kaptajn-rolle. Forhåbentlig med Olesen som en af sine spillere. Nu har han i hvert fald set, hvad det kræver.
»Det gav en masse motivation til at gå hjem og træne og give den en skalle. Forhåbentlig er jeg med om to år.«
Sker det, vil golfsportens spillemæssige gambler have scoret sig endnu en jackpot.
