Ove Pedersen blev i september ansat som brandslukningstræner i OB, da Troels Bech blev fyret. Her leverede han varen og sikrede den fynske klub overlevelse i Superligaen, men nu skal han alligevel en tur i 1. division.

Den rutinerede træner er nemlig blevet præsenteret som ny træner i FC Fredericia, der har været på jagt efter en ny cheftræner, siden Nicolai Wael blev fyret i foråret.

»Efter vi sikrede os endnu en sæson i 1. division, har vi arbejdet stenhårdt for at finde den rette cheftræner til FC Fredericia. Jeg er derfor rigtig glad og stolt på klubbens vegne over, at det er lykkedes at tiltrække en så stor kapacitet og en træner med så fornemt et CV til klubben det kommende år,« siger direktør Stig Pedersen i en pressemeddelelse.

Selvom der er tale om et skifte ned, så kalder hovedpersonen selv det nye job i 1. Division for 'tiltalende'.

»Jeg har et rigtig godt kendskab til FC Fredericia, og jeg kender FC Fredericia som en god klub med et godt fuldtids-setup. Jeg har aldrig lagt skjul på, at 1. Division også er tiltalende for mig, og jeg ser frem til de opgaver, der venter for os i den kommende sæson. For selvom vi står over for en større udskiftning i truppen, så er jeg fuld af fortrøstning over for, at vi nok skal komme styrket ud til den nye sæson,« siger Ove Pedersen.

60-årige Ove Pedersen har fået en et-årig kontrakt. Han har tidligere stået i spidsen for kluber som FC Midtjylland, Esbjerg, AGF, FC Vestsjælland og altså senest OB.

- Jeg har et rigtig godt kendskab til FC Fredericia, og jeg kender FC Fredericia som en god klub med et godt fuldtids-setup. Jeg har aldrig lagt skjul på, at 1. Division også er tiltalende for mig, og jeg ser frem til de opgaver, der venter for os i den kommende sæson. For selvom vi står over for en større udskiftning i truppen, så er jeg fuld af fortrøstning over for, at vi nok skal komme styrket ud til den nye sæson, lyder det fra Ove Pedersen.