____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En forlystelsespark skal være festlig og hyggelig. Et sted, hvor børnefamilier kommer og har det sjovt.

Men når man ser denne video, som to unge mænd bag navnet Triggerfingerfilm har lavet fra det lukkede Fun Park Fyn, får man nærmest myrekryb. 

I går kunne vi fortælle den sørgelige historie om forlystelsesparken på det vestlige Fyn, som lukkede i 2007 og nu ligger øde og forladt.

Da finanskrisen ramte for syv år siden, betød det også, at parkens nye ejere pludselig ikke havde råd til at genopbygge parken. Siden har stedet levet sit eget - uhyggelige - liv.

Nu hærges området nemlig af tyveri og hærværk, så det, der tidligere var et paradis for børn og barnlige sjæle, nu ligner en spøgelsesby: Bygningerne er overmalet med grafitti. Ukrudtet står meterhøjt, og alle vinduer er enten smadrede eller helt fjernede. DR Nyheder havde besøgt parken, fordi naboerne var trætte af, at ubudne gæster stjæler og ødelægger det, der er tilbage af parken.

Allerede sidste år lavede tvillingerne Jacob og Jonas Dandanel Rasmussen på 19 år, denne video med en drone og et GoPro-kamera, hvor man virkelig kan se, hvor uhyggelig stedet er, når mørket bryder frem.