Firmaer betaler høje gebyer for at bruge Betalingsservice og slipper langt billigere med det automatiske korttræk via Dibs. Men den nye betalingsordning er mere ugennemskuelig for forbrugerne, og Forbrugerombudsmanden vil nu have opsat sikkerhedskrav.
Det har i årtier været gebyrfrit at betale fast for mobilregningen, fitnessmedlemsskabet og optikerabonnementet. Men nu indfører stadig flere firmaer et gebyr på Betalingsservice, mens de samtidig tilbyder en ny betalingsordning, hvor der via Dibs trækkes automatisk på betalingskortet - helt gebyrfrit. Men kundesikkerheden er i fare, når man betaler via Dibs i stedet for Betalingsservice, siger Forbrugerombudsmanden til Politiken.
- Der er ved at opstå en anden betalingsform, hvor butikken hæver penge direkte på betalingskortet. Det skaber et nyt beskyttelsesbehov for forbrugerne, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.
Politiken skrev tirsdag, at firmaer betaler omkring fem kroner per transaktion via Betalingsservice til det bankejede Nets, mens de slipper tre-fem gange billigere per transaktion ved at bruge det automatiske korttræk via Dibs. Det skubber kunderne over i den nye betalingsordning, som ifølge seniorøkonom i Forbrugerrådet Troels Holmberg er langt mere ugennemsigtig, fordi trækningerne fordeles over hele måneden.
- Som forbruger mister man overblikket. Betalingsservice trækkes altid på samme tidspunkt, efter at lønnen er gået ind. De automatiske kortbetalinger kan blive trukket på et ubelejligt tidspunkt, og virksomhederne adviserer forskelligt. Og der kan opstå problemer ved at overlade nøglen til sin konto til det firma, man skylder penge, siger han til Politiken.
Stort set alle teleselskaber, stadig flere forsikringsselskaber, optikere og fitnesscentre opretter gebyr på Betalingsservice og sparer dermed en markant del af transaktionsomkostningen. Samtidig tilbyder de så den nye automatiske kortbetaling via konkurrenten Dibs. Beskyttelsesniveauet i de to ordninger er slet ikke er det samme, mener Henrik Øe, og det er derfor, han nu vil have lavet en sikkerhedsstandard for det nye system.
- I dag kan man som kunde over Betalingsservice gøre indsigelse mod trækningen og dermed undgå, at pengene bliver hævet. I den nye ordning hæves pengene først, og så kan kunden bagefter gøre indsigelse. Det er en meget væsentlig problemstilling, fordi det giver en svagere forbrugerbeskyttelse. Jeg tager det nu op med branchen for at få styr på det, siger han til Politiken.
Dibs er med sit nye system blevet den første udfordrer til Nets, der har de facto-monopol på betalingsmarkedet. Salgschef i firmaet, Lars Dalsted, kan godt forstå kritikken fra Forbrugerrådet og Forbrugerombudsmanden.
- Jeg forstår godt, hvad de mener, men der er allerede regler på kortområdet, som - afhængigt af korttyper - beskytter forbrugeren, siger han til Politiken.
