- Det er en meget alternativ form for pædagogik, at ville opdrage sine brugere med lang ventetid, siger Niels Ole Finnemann fra Århus Universitet

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Fem minutters ventetid, når man ringer til Nem-ID. Det synes Dan-ID og Telestyrelsen er helt rimeligt.

Så kan det nemlig være, at brugerne bliver så trætte af at vente, at de bliver mere motiveret til at  betjene sig selv.

I P1-morgen kaldte Palle H. Sørensen fra IT og Telestyrelsen det for "et lille eksperiment" at indføre fem minutters ventetid. I hvert fald når folk ringer indenfor spidsbelastningsperioderne.
Så kan det være, at de mange nødstedte brugere tager sig sammen, og lærer det selv.





- Når man har  75.000 brugere, der ringer hver måned, har man en stor succes - og samtidig noget af et problem, siger professor  Niels Ole Finnemann, der er forsker i digitale medier på Århus Universitet til bt.dk.
 
- Det kan godt være de har videofilm på deres sider, men deres ting er ikke til at finde. Hjemmesiden er simpelthen ikke gennemskuelige nok, og de kan ikke finde ud af at placere deres ting ordentligt. Selv jeg kunne ikke finde deres instruktionsfilm, da jeg prøvede i dag, siger, Finnemann, der fastholder sin kritik af Dan-ID og IT og Telestyrelsen:

- Det virker somom de er blevet irriterede på deres egne brugere. Det er arrogant, at de vil opdrage folk til at betjene sig selv, siger Finnemann, der kalder det"østtyske tilstande":
 
- Det er en uforskammet måde at behandle deres brugere på. Der må være en bedre måde end at "kø folk op", siger IT-professoren til bt.dk.

En tredjedel af brugerne på Nem-ID har haft problemer, men det er ikke kun Dan-IDs skyld, mener Palle H. Sørensen.

- Det skyldes blandt andet, at bankerne har omlagt deres netbank-kunder til Nem-ID, forklarer han til P1-morgen.

- Lige meget hvad, så er det deres problem, at det hierarki af informationer, der er på deres hjemmeside ikke er gennemskueligt for almindelige mennesker. Og det er deres ansvar, siger Niels Ole Finnemann.

 Socialdemokraternes IT-ordfører, Yildiz Akdoga, kalder en ventetid på fem minutter for "uacceptabel".

-  Det er ikke i orden at spare penge ved at forringe servicen for borgerne, siger Yildiz Akdogan Hun har nu spurgt videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, om ministeren synes det er i orden at forringe servicen for borgerne.

- Set i lyset af at NemID har haft så mange opstartsvanskeligheder, håber jeg, ministeren vil tage sagen alvorligt, siger Yildiz Akdogan